torsdag den 11. juni 2009

Jamen, han har jo ikke noget tøj på?

Når jeg er ude og tolke på uddannelser, sker det ofte, at jeg tænker: ”AJ!! Det her vil jeg læse, når jeg ikke skal være tolk mere!” Jeg elsker at lære nyt, og hvis ikke det var fordi, jeg stadig var vild, vild, vild med mit job (og fordi jeg hellere vil have mine øjenæbler omviklet med strømførende pigtråd end på SU igen), så var der masser af uddannelser derude, som jeg rigtig godt gad tage.

Derfor er jeg træt af, at jeg i disse dage er på kursus – og keder mig. Bravt. 5 hele dage i selskab med nogle af mine fabelagtige kolleger, og det mest interessante indtil nu har været, hvilke chokolader, de serverer til kaffen.

Det virker utaknemmeligt, men jeg kan simpelthen ikke frigøre mig fra tanken om, at nogle mennesker bruger alt for meget tid i alt for lukkede kredse på at gøre dagligdags udfordringer til kæmpeproblemer og ihærdigt forsøge at løfte dem op på et kompleksitetsniveau, hvor de slet ikke hører til.

Jeg har svært ved at forstå, at man sælger et kursus, hvor de praktiske rammer halter så meget, at jeg mistænker de ansvarlige for også selv at føle, at det bare er noget, vi leger. Teknikken går ned, den medbragte dvd med eksempler viser sig at være Vild Med Dans, der er ingen adgang til computere, og frokosten skal indtages i en forblæst mellemgang, fordi de to andre mulige steder er optaget af hhv. multihandicappede (der griber fat om bordkanterne med bare tæer og deres hjælpere, som ligger på sofaerne og sover) og studerende.

Det er nok bare mig. Pragmatiske, optimeringsorienterede, lad-os-nu-bare-løse-det-uden-at-gøre-det-sværere-end-det-er-agtige mig. Da jeg skulle forberede mig til min sidste eksamenstolkning, blev jeg også nærmest religiøs af lettelse over, at det ikke var mig, der havde læseferie og 900 siders pensum at forholde mig til, så måske er jeg bare ikke så studieegnet, som jeg selv går rundt og tror.

Eller også er jeg bare træt af, at al viden om mit fag altid er til forhandling. Jeg savner i den grad nogle autoriteter, der kan blæse mig bagover med deres uddannelser, forskning og metaviden. Jeg er træt af at blive undervist af mennesker med samme uddannelsesmæssige baggrund som mig, der bare tager selvgjorte erfaringer og kalder det teori.

Måske er det bare vilkårene, og måske stiller jeg for høje krav.

Jeg er i hvert fald ikke imponeret.

3 kommentarer:

  1. Åh nej! - Var det dét, der skete ved at overlevere kurset til "tanten", det var sgu da ærgeligt, indholdet ku' jo ha' været så spændende... Indimellem skulle man måske stikke periskopet op og se, hvad der rører sig over andedammens overflade...

    Håber I overlever og at chokoladeudvalget kompenserer for andre mangler :)

    Hilsen den lavstammede co-tolk fra Randersegnen

    SvarSlet
  2. ...men vi har trodsalt lært et nyt, og tilmed arabisk, udtryk for den slags misfornøjethed... Det er da værd at tage med, ik'? ;-)
    Hilsen din lidelsesfælle

    SvarSlet
  3. Årh ja, vejen frem ER evig indlæring!
    Selv gloede jeg listen over 'tilskud til voksenlærlinge' igennem, og sprang ud i at uddanne mig til kok. . Huhej, det er for fedt, og man har råd til smør på brødet - medmindre man ikke bare snupper brød og smør med hjem fra job, men . . det noget helt andet!
    . . Når jeg er færdig til næste år, kigger jeg listen igennem igen, og begynder på noget helt andet. . . I lurve it! ..! :D kh. evighedsstudenten, med både tekstilformidler, gartner og kok i bagagen. . Dér.

    /pedrsn

    SvarSlet