torsdag den 18. juni 2009

”Er det biblioteket? Jeg vil gerne bestille noget take-away.”

Her på matriklen bruger vi en del tid i selskab med bøger. Dels fordi der er så mange gode af slagsen derude, der bare venter på at blive læst, og dels fordi min hjerne holder kæft, når jeg fodrer den med ord, den selv må producere grafisk præsentationsmateriale til.

Jeg er ikke genre-rytter, men læser det meste, hvis bare historien er godt fortalt. Dog læser jeg ikke engelske bøger, selvom alle lovpriser bøger skrevet på originalsproget - lidt fordi jeg lever af at oversætte og gerne vil have fri, når jeg har fri, men mest fordi mit tegnsprog efterhånden har besat hele mit sprogcenter, og udryddet mit engang så udmærkede engelsk

Derudover plejer jeg også at gå uden om bøger, der decideret slår sig op på at være tudehistorier. Jeg mener: Er det ikke lidt som at vælte på sin cykel med vilje? Hvorfor påføre sig selv smerte bare fordi? Derfor står jeg helt uforstående overfor, at jeg er kommet hjem fra biblioteket med en bog, der hedder: ”Tom er død”. Tegner ikke godt, vel? Og det bliver kun værre. For er Tom en gammel mand? Nej. Er han nogens hytteejende onkel? Nej. Tom er en dreng på 4 år, og bogen er hans mors dagbog, skrevet 10 år efter, at hun mistede ham,

Den er FORFÆRDELIG!! Jeg har virkelig, virkelig ikke lyst til at læse mere i den, for den giver mig ondt i maven og tårer i øjnene, og jeg føler hele tiden trang til at ringe rundt til alle, jeg holder af og tvinge dem til at love, at der ikke sker noget med dem – men jeg kan jo ikke bare stoppe nu, vel? For svagt ikke at kunne forholde sig til den side af livet. Ubærligt ikke at nå til der, hvor hun trods alt begynder at kunne holde ud at leve igen. (For det gør hun da. Ikke? Ellers er det fandme en dårlig bog!).

Ville godt nok gerne snart være færdig med den, men det kan ende med at tage lang tid, fordi jeg kreeeeedser om min seng om aftenen. Føler overHOVEDET ingen trang til at gå i seng og afslutte dagen med at ligge der og tørre øjne i empati og fortvivlelse over, hvor uretfærdigt livet kan være.

Er der ikke nok nogen, der vil komme og hente den?

1 kommentar:

  1. NIKS har elendighed nok i mit eget liv : - ).. skynd dig at putte den i en pose og drøne ned på biblioteket med den!
    - Mette

    SvarSlet