tirsdag den 2. juni 2009

The chosen one.

Jeg har fået en ny helt. Finanskrisen, som skærer haserne over på alt og alle, har været forbi mit fitnesscenter med kniven, og en ny tilsynsværge har derfor fået ansvaret for alle os umulige unger.

I LOOOOOVE him!! *ole-henriksen-smiley*. Jeg har lyst til bare at sidde og kigge beundrende på ham, indtil han kommer som plakat.

Han er rasende godt begavet, brænder helt vanvittigt for det han gør, og så kender han sine egne kompetencer godt nok til, at han med sindsro uddelegerer ansvar og beslutninger uden at gro paranoia eller føle sig truet.

Som om alt det ikke var nok, så besidder han OVENI den – mener jeg - absolut vigtigste egenskab for en leder: Han er ikke bange for at bøje sig for ideer, der er bedre end hans egne. For det første betyder det, at han rent faktisk får et bedre slutprodukt, fordi han hele tiden sætter resultatet over sine personlige kæpheste og ambitioner. For det andet sikrer det ham en stadig strøm af gode ideer fra folkene på gulvet, der kender organisationen nedefra; de har LYST til at fortælle ham om alle deres fabelagtige idéer, fordi han bliver næsten lige så begejstret for dem, som man selv er.

Og wolla - jeg sværger: Det er ikke kun fordi, han kunne lide nogle af mine.

2 kommentarer:

  1. WE LOVE HIM ALSO!! :o)
    Ik Gitte?

    SvarSlet
  2. Jo - we love him also :-D Og så er han oveni købet god til at grille.

    Gitte

    SvarSlet