fredag den 8. maj 2009

Plejer det ikke at være forbeholdt de fromme og jomfruelige?

Jeg har fået et kæmpesår i den ene håndflade. Eller .. måske ikke kæmpe-kæmpe. Og måske ikke decideret sår. Nok mere rift-ish. Men stadig. Av for satan!

Top 5 over tanker, der melder sig:

1) Jeg plejer at hænge på korset med søm i begge hænder. Et-hånds-stigmata tangerer byggesjusk.
2) Er det ikke ca. en måned for sent? Er det ikke påsken, der er højtid for den slags? Og har forsinket blødning nogen speciel betydning, når det er i hånden, det foregår? (Eller rettere: Ikke foregår?)
3) Burde det ikke være sket for nogen med bare et minimum af tilknytning til den kristne tro?
4) Orker ikke rigtigt, hvis jeg skal til at græde blod. Jeg HAR skiftet til sommergarderobe, og med min motorik er det i forvejen rigeligt udfordrende at holde hvide t-shirts hvide.
5) Gad vide, om der er penge i at lave en fashion-hybrid? De katolske lande må være ét stort udækket marked.





1 kommentar:

  1. Troede da også at du var både from og jomfruelig!! Er jeg virkelig den eneste tilbage af den slags??
    Kan så prale af en hudafskrabning ovenpå pegefingeren - hvad f..... kommer det af? Gad da godt der var nogle lignende tanker at hægte på det kedelige sår!

    SvarSlet