tirsdag den 5. maj 2009

Jeg er faktisk slet overhovedet ikke spor tørstig mere. (Please don’t make me go back.)

Så har jeg været ved lægen, og jeg siger det lige igen: Jeg HADER det!! Havde fået en tid kl. 8.20 og ”det tager bare lige 10 minutter”. Fat chance. 8.45 var jeg stadig ikke kommet til. Jeg er ikke god til mennesker, der opfører sig, som om solen først står op, når den har clearet det med dem, men for os, der skal bede om friholdelse imellem opgaver, er det sgu et problem, at man ALDRIG kan regne med den tid, man får.

Endelig blev jeg afhentet af stram, grundmistænksom lægesekretær, som stak mig i fingeren og erklærede mit blodsukker normalt. Med et ”Ok. Hej!” nåede jeg næsten at lukke døren bag mig, før hun kaldte mig tilbage. (Note to self: Skal have øvet eksplosivt afsæt i forbindelse med sprint.) Man må åbenbart ikke så godt drikke 6 – 8 liter væske om dagen, og nu syntes hun at '"vi lige skulle få det hele tjekket." Jeg forsøgte 3 gange med "jamen, når nu blodsukkeret er normalt? Jeg har jo ikke ondt eller noget?", men for sent. Hunulven Ilse havde fået færten af blod.

5 blodprøver senere, kiggede hun på mig: "Ja, så mangler vi bare lige en urinprøve." Oh no. No no nooo! Ikke det. Alt andet end det. Kan jeg ikke afgive noget mere blod i stedet? Please? Her! Tag den anden arm også! Kom nuuuu!

4 minutter senere så man slukøret heks traske tværs igennem fyldt venteværelse med en kaffekop.

Som en sidste ydmygelse fik jeg udleveret et ”væske/vandladningsskema”. Kiggede fortvivlet på hende og udbrød: ”Prønuliåhørher! Jeg er TOLK! Jeg kan sgu da ikke slæbe rundt på et bæger at pisse i på 15 forskellige uddannelser!!”

Jeg synes, at det var tarveligt, at hun trak nyrekortet. Bare fordi hun kan huske, at jeg, sidst mine nyrer spillede med musklerne, tryglede om at blive aflivet.

På mandag skal jeg derop igen. Hvad er odds’ne for at blive kørt ned inden da?

1 kommentar:

  1. Better safe than sorry? Men jeg deler din frustration over det med tiderne.. hvordan kan det være, man overhoved overvejer at give bøder til patienter, der kommer for sent, når læger bare ALDRIG selv holder tiderne?!... Så må det ligesom gå begge veje.

    SvarSlet