søndag den 3. maj 2009

Jeg drikker ALDRIG mere!!

Tak til min kammerat, som med en engels tålmodighed lyttede til min 20 minutter lange ”Du er en GO fyr!”-tale, og virkelig forsøgte at forstå, hvad jeg sagde. Undskyld at jeg spurgte 8 gange, hvordan dit cykelløb var gået, så du 8 gange måtte fortælle om det lortede resultat.

Tak til de veninder, der resolut hankede op i mig og agerede støttehjul, da jeg ikke længere kunne gå. Som forbød mig at cykle hjem, fremtryllede en taxa, fandt mine nøgler og mit dankort og gav til chaufføren, mens de forklarede ham, hvor jeg skulle køres hen. Og som i morges, da jeg ikke havde den fjerneste ide om, hvor i verden min cykel befandt sig, kunne oplyse, at den stod ved Magasin.

Tak til verdens venligste taxachauffør, som måtte lave en katastrofeopbremsning, da jeg - uden varsel - åbnede bildøren og knækkede mig og oven i købet roste mig for at være hurtig. Begge gange. Som på en eller anden måde har skaffet mig et bæger cola (jeg ANER ikke hvorfra; jeg havde det efter sigende ikke, da G & T installerede mig i taxaen, men det stod på mit bord i morges), og som af sig selv gik med op og låste min dør op. Hvis det er dig, der har hængt min jakke pænt på plads, så endnu mere tak. Jeg håber for dig, at du nåede ud, inden jeg klædte mig af, for i morges fandt jeg min ene stilet på badeværelset, den anden i entreen og min bh draperet over computeren. Det har ikke været kønt.

Jeg var hjemme 23.15.

Jeg er 32 år.

Hvor ER det flot!!

14 kommentarer:

  1. Det er faktisk utroligt, at man ikke lærer af sine fejl i to af livets aspekter: Mænd og Druk. Jeg begår selv de samme fejl igen og igen på disse to områder og jeg er 27.
    Men som alle ved: Det er menneskeligt at fejle! og der er jo ikke nogen der har sagt noget om hvor mange fejl man må begå!

    SvarSlet
  2. Kan fortælle dig, at så snart vi havde lukket taxadøren, udbrød Tina: Ej, så var det lige OS der var de voksne dér ;o)

    Gitte

    SvarSlet
  3. Den kommer med i talen til dit bryllup!! ;o)

    SvarSlet
  4. :o)
    Flashback til laaaang kø, Fatter Eskild og en hel bunke døve der da bare havde brug for lige netop os!
    Du er skøn selv når du er lam - så no stress :o)

    SvarSlet
  5. for SATAN Linda (må man godt bande på din blog ??) hvor jeg skral-grinede!! og jeg trængte til det, så TAK! og øhh ja jeg tænkte da også lige, at du måtte være en hel del yngre end jeg troede : - ). Og hvor er det dejligt med gode veninder og venlige mennesker!
    - mette

    SvarSlet
  6. vi har jo alle være der. og den som siger noget andet lyver!!!
    og det var ikke 20 min. tror du snakkede nåede 40 min ;-)

    SvarSlet
  7. LOL - det gik da helt godt, saa ingen grund til panik. :)

    SvarSlet
  8. Vil bare lige sige, at jeg havde det på samme måde, da jeg vågnede igår, efter at være gået kold kl 22.30
    Dynen lugtede mistænksomt, af noget surt og jeg havde så ondt i hovedet, at jeg nærmest ikke kunne se.
    Virkelig flot gået! Jeg drikker HELLER aldrig mere!!

    Gitte R.

    SvarSlet
  9. Det er ret imponerende. Faktisk. ;)

    Alder ingen hindring, som man siger!!

    SvarSlet
  10. Linda, du er et af mine yndlingsmennesker!

    SvarSlet
  11. Hæ Hæ, godt at høre at jeg ikke er den eneste der stadig laver den slags numre :-D

    SvarSlet
  12. Haha skønt! Så er der håb (eller fortabelse) hos os 30 årige endnu :P

    SvarSlet
  13. Kan desværre fortælle at der er lang vej til de 40 - du har mange "jeg-drikker-aldrig-mere til gode!!
    Men man bliver så klog hver gang.

    Dina

    SvarSlet
  14. Tak for indlæg!

    Tine.

    SvarSlet