tirsdag den 7. april 2009

Vi er ligeså stærke som jer. Jo, vi er! Det er af rent æstetiske årsager, at vi foretrækker at tage vores armbøjninger på knæene.

I går læste jeg en artikel i Metroxpress om sangeren Karen, der lige har udgivet et nyt album. Interviewet handlede om, at man som kvinde mødes med fordomme om, at man er dum, hvis man ”ryster noget seriøs røv”. Karen synes, at det er ”skideirriterende at man ikke kan mene, at det er noget lort, at der ikke er ligeløn, bare fordi man går i stiletter” og er erklæret feminist, fordi ”feminisme er lig med humanisme”.

Jeg er lyshåret og arbejder i et fitnesscenter. Jeg ved godt, hvad hun mener. Jeg er bare efterhånden træt af, at mit eget køn altid skal spille ligestillingskortet, når vi ikke kan få det hele.

Jeg tror, at Beckham er dum som et bræt. Jeg tror ikke, at Søren Bregendal behersker andre ord, end dem han får udleveret på manuskript. Olivier Bjerrehus er ubetinget bedst tjent med at holde kæft og være smuk, og jeg har aldrig hørt Robbie Williams tude over at blive betragtet som mentalt blondt sexsymbol.

Forskellige brancher genererer forskellige fordomme. Hvis man ikke føler, at de passer på én, er det naturligvis afsindigt irriterende. Men that’s life. Du kan sgu da ikke tilbagevise en fordom på hele dit køns vegne, og det er præcist ligeså fordomsfuldt at påstå, at alle røvrystende kvinder i stiletter er medlemmer af Mensa, som det er at påstå, at de er dumme. Vi foretrækker bare den første fordom frem for den sidste.

For mig betyder ligestilling, at man - uanset køn - har mulighed for at gøre, hvad man vil, til den løn, man - uanset køn - selv forhandler sig frem til. Men det betyder så også, at man må tage de tæsk, der følger med, og ikke forsøger at slippe udenom ved at løbe rundt i røde strømper og vifte med sin brændende bh.

Hvis vi kvinder allerede som udgangspunkt kræver positiv særbehandling på holdningsfronten, så synes jeg at det klinger noget fladt, når vi råber ”ligestilling”. Også selvom vi gør det i stiletter.

15 kommentarer:

  1. HØRT!
    Og tak for at andre også mener det, og siger det!

    Er bare fuldstændig enig med dig, så behøver egentlig ikke skrive mere her ;-)

    SvarSlet
  2. Nogle gange tvivler jeg på, at du rent faktisk er en kvinde. Men jeg er også fordomsfuld.

    Dit synspunkt er i øvrigt ekstremt. Du kan ikke finde et eneste folkevalgt parti i Danmark, der er enig med dig i det der.

    SvarSlet
  3. Hmm..jeg tror vi får os en rigtig spændende diskussion næste gang vi ses :-) Som nyudnævnt ligestillingskonsulent har jeg en kommentar eller to til dit indlæg...

    SvarSlet
  4. Fordomskortet er et kort der, ligesom jantelovskortet, ofte bliver trukket. Så ser man en Torkild Thyrring, der taler om jantelov, bare fordi han bliver knaldet for at køre 100 km/t i en skolezone. Nej kære Torkild, det har intet med jantelov at gøre, du er bare en narrøv uden respekt for loven. Så er der religionskortet, hvor man kræver at kunne gøre hvad som helst, bare det er en del af ens religion.
    Der er masser af kort at trække, en for hver "minoritet" faktisk.
    Hvis I ikke bryder jer om min kommentar, er det forøvrigt pisse dårlig stil, at I jyder chikanerer en sproglig underbemidlet Københavner.. I burde skamme jer!

    SvarSlet
  5. enig til rørepunktet.

    Linda2, jeg gad godt høre dine kommentarer, så hvis du vil skrive dem ned til glæde for os andre vil jeg blive nærmest lykkelig.

    SvarSlet
  6. Så længe vi ikke har fx ligeløn, så kan man ikke tale om et "fordomskort" der bliver trukket. Manglende ligestilling er ikke en fornemmelse - det er et fakta! Og selvfølgelig skal vi alle arbejde frem imod ligestilling - både holdningsmæssigt og lovgivningsmæssigt. Det handler om meget mere end fordomme.

    SvarSlet
  7. Pernille/Linda: Det jeg ønsker at trække frem i dette indlæg er det faktum, at nogle kvinder forbeholder sig retten til at kræve det hele, FORDI de er kvinder. Hvis vi vil have ligestilling, mener jeg, at vi må acceptere de samme vilkår som mænd, herunder også forholde os til de fordomme som forskellige fag ligger under for. Jeg ville f.eks. synes, at det havde været langt mere rimeligt, hvis hun havde brokket sig over, at pop-genren var ramt af fordomme, for mændene er da i lige så høj grad ramt af disse fordomme som kvinder er.

    SvarSlet
  8. Det umiddelbare problem med ligestillingsdebatten er, at folk bliver så utrolig trætte og fjerne, når emnet kommer på bane, og faktisk er selve begrebet underlagt åbenbare fordomme, som altid kommer i spil, når nogen forsøger at diskutere ligestilling anno 2009. Fordommen, som knytter sig til begrebet, er, at det er noget som kvinder med lilla bleer og røde strømper påberåber sig og bruger til at hakke mændene oveni hovedet med. Underforstået at der ligger en iboende forståelse af, at ligestilling handler om positiv særbehandling af kvinder. Og at vi kvinder misbruger begrebet.

    Jeg bliver også utrolig træt og irriteret, når ovenstående fordom kommer på banen (hvilket den stort set altid gør), for det er i sig selv med til at forstærke uligheden mellem kønene i samfundet. Jeg arbejder i en faglig organisation, hvor de maskuline værdier og systemer i dén grad er fremherskende, hvilket giver en systematisk ulighed. Og den ulighed kan man finde mange steder i samfundet.

    Det er bare blevet så politisk ukorrekt at nævne ordet ligestilling (da moderne kvinder ikke vil sættes i kategori med lilla-bleede rødstrømper anno 1968), at uligheden visse steder aldrig vil blive brudt, eksempelvis på lønområdet. Bemærk at ligstillingsdebatten aldrig handler om mænd, som er udsat for ulighed i forhold til kvinder, hvilket i sig selv signalerer, at ligestilling handler om undertrykte kvinder. Og jeg tror da nok, at der mange steder i samfundet hersker kvindelige normer, som hæmmer vores mandlige kønsfæller i deres udfoldelse.

    Det korte af det lange er, at mænd og kvinder ikke skal VÆRE ens, men vores muligheder skal være ligestillede og intet køn skal hæmme det andet køn for at udfolde sine ønsker og drømme.

    SvarSlet
  9. Når vi ikke er ens, har vi ikke ens muligheder. Derfor vil ligestilligen i sin natur kræve reguleringer og indgreb, som uværgerligt hæmmer det ene køns muligheder fremfor det andets.

    Gid folk dog bare kunne leve med, at vi er forskellige og derfor har forskellige muligheder. Jeg går bestemt ikke ind for ligeløn, fordi begrebet igen forudsætter indgriben. På mit arbejde er der store lønforskelle indenfor den samme stillingsbetegnelse, men nogle af kollegaerne udfører bare arbejdet bedre. Sådan er det. Uretfærdigt? Måske. Men verden er uretfærdig. I dette tilfælde er det dog ikke ligefrem noget, folk dør af.

    At man ansætter en "ligestillingskonsulent" må simpelthen være et bevis på, at finanskrisen ikke har ramt os ordentligt endnu.

    SvarSlet
  10. Meget apropos:

    http://politiken.dk/politik/article687864.ece

    SvarSlet
  11. Jeg er måske naiv, men jeg ser bare ikke uligheden der hvor jeg færdes. Hvis uligeløn er fakta, vil jeg gerne se fakta fpr jeg vil diskutere det. Jeg oplever den ikke hvor jeg færdes. Jeg er enig med bitterblog i at der er forskel på folk (!) og deres løn, men det er sgu da rimeligt nok, for folk yder forskelligt. Ja, der ER forskel på mænd og kvinder; og jeg synes efterhånden det kunne være mere interessant at diskutere hvad vi kan få ud af forskellen, i stedet for at bruge så meget energi på at prøve at udligne den, til hvad nytte?

    SvarSlet
  12. BitterBlog, du kan da ikke bare slå det hele hen med, at livet er hårdt og uretfærdigt, hvis den beviselige løn-uretfærdighed konsekvent rammer et bestemt køn og derfor sandsynligvis ikke har noget at gøre med den enkeltes arbejdsindsats/evner. Medmindre du simpelthen mener, at kvinder er dummere og mindre effektive end mænd?!? I din kamp for at undgå enhver indgriben er du villig til at ofre et køns ligeret?

    mere læsestof her:
    http://www.information.dk/emne/ligelon

    SvarSlet
  13. Såfremt det drejer sig om jobs, hvor det drejer sig om at flytte x kasser fra a til b, så synes jeg naturligvis, at alle burde få det samme beløb for at udføre dette job, uafhængigt af hvor lang tid, det tager dem.

    Men sådan nogle jobs er der efterhånden ikke så mange tilbage af i Danmark.

    Med ligestillingsindgriben når vi præcis den samme dejlige tilstand som al andet politisk korrekthed placerer os i: Er der bare én kvinde, der får en relativt dårlig løn, så vil man argumentere for, at det kun er fordi, hun er kvinde. Og omvendt, finder vi bare en kvinde, som tjener mere end alle andre, vil man tro, at det er fordi, arbejdsgiveren ikke tør andet.

    Indgriben duer bare ikke, det hæmmer. Deri er et samfund ikke forskelligt fra et parforhold. Hvis man sætter hinanden fri, bliver det stærkere.

    SvarSlet
  14. Sikke en spændende diskussion! Til at starte med må jeg bekende kulør og sige at jeg er meget enig med Linda2. Det er jo interessant at mange mener at folk er forskellige og man får den løn man fortjener. Især da alle lønstatistikker viser at kvinder generelt får lavere løn end mænd. Ud fra den tanke må kvinder altså være dårligere end mænd?

    Eller bare dårligere til at forhandle løn? Hvis det sidste gør sig gældende, så accepterer mange åbenbart, at selv om vi forestiller os en situation med en kvinde som er bedre end en mand i en given stilling, så er det fint fint at han får højere løn end hende?

    Desuden ligger der i vores samfund MANGE strukturelle forskelsbehandlende regler som arbejder til fordel for manden. Eks. at barsel ikke skal deles lige. Jeg har f.eks. lige været på barsel i 10 md. - og har ærlig talt ikke væltet mig i fede lønforhøjelser i mellemtiden...

    SvarSlet
  15. Kvinder er næppe dårligere generelt. De er bare dårligere til at forhandle løn. Det er ligesom den gamle med, at kvinder først søger et job, når de opfylder 100 % af kravene, mens mænd søger, når de opfylder 75 %. Derfor er manden muligvis bedre til at tale for sig. Det må kvinderne så lære, hvis de ønsker sig mere i løn.

    Skægt at Katharina mener, at det er en forskelsbehandlende regel at barsel ikke skal tvinges lige. Det er da at vende tingene helt på hovedet. Der er netop ingen kvælende regel.

    I samtlige de forhold, jeg kender til, har kvinden valgt barselen fremfor jobbet, og det er af lyst. Og ja, naturligvis stiller det hende lidt ringere end dem, der ikke holder barsel. Det er da kun fair. Hvad med kvinder, som vælger ikke at få børn ... de skal vel også have nogle fordele af det valg.

    Det helt store problem ligger i, at folk vil have det hele. Børn, hus, karriere og de bedste lønstigninger samtidigt. Og de bliver sure, hvis der er andre, som vælger anderledes, og som tjener mere end dem. Men de andre har taget et fravalg, såsom ikke at få et barn, eller i mandens tilfælde, ikke at knytte sig tættere til barnet, som moderen opnår i barselsperioden.

    Der er valg i livet og alle giver fordele og ulemper. Lær at forholde jer til det, og lad være med at tude. Eller bare stem rødt .. så løser alt sig, uden man behøver tage ansvar selv.

    SvarSlet