onsdag den 15. april 2009

Skæg og blå briller.

Hvornår er vi færdige med at gå med de der åndssvage karikaturbriller? Er jeg den eneste, der kan se, at supposed-to-be-trendy mennesker ligner de uægte børn af Fætter BR og 1984, der leger klæd-ud? Når jeg sidder på Baresso kontoret og kigger ud, så ser det ud, som det er brillerne, der har taget personerne på og ikke omvendt. Kæmpestore plastikrædsler, der kommer gående og gør personerne bag fuldstændigt usynlige.

Og da vi åbentbart skal kombinere dem med strikhuer og parmasantørklæder, kan jeg godt få fornemmelsen af, at jeg er det eneste tilbageværende menneske, der ikke har fået tilbudt en hemmelig undercoveridentitet i Politiets Vidnebeskyttelsesprogram.

7 kommentarer:

  1. Aldrig er jeg blevet fornærmet så mange gange, i så kort en blog-post! :D

    SvarSlet
  2. Så lige i et blad at skulderpuder er på vej tilbage. Mit spørgsmål er bare hvorfor den der modebranche ikke kan finde på nyt, men mest bare laver den berømte copy paste øvelse. Troede de, der er ansat i netop denne branche skulle forestille, at være innovative og nytænkende. I stedet gik de hjem i min mors klædeskab og fandt hendes lykra-gemach i dyreprint og den maritimt-inspirerede blaser med totalt overdimensionerede skuldre, satte det sammen og blev enige med hinanden, at det var det hotteste "nye". Jeg er ikke just enig...

    SvarSlet
  3. hmmmm. jeg er enig i at der er mange som har taget hovedet på istedet for briller, men nu må du jo ikke tage alle over en kam. vi er nogle, som får det til at se herre godt ud med de briller. måske er det fordi vi har et utrolig stort hoved, eller også kan det være at vi bare ønsker at skjule vores ansigter?
    men jeg er sikker på at den type briller klæder mig...... (har smølfen som bor i min mund fortalt mig!)
    hilsen Thomas

    SvarSlet
  4. Simon: Hvis du kan slippe afsted med gå sådan klædt på dine breddegrader uden at få tæsk, så har du optjent retten til at bære det;)

    SvarSlet
  5. Kan jeg indtil videre, men flytter jo snart til staden, så frygter for mit liv...

    SvarSlet
  6. ...måske skal vi lige udsætte de der strikketimer, til du har vænnet dig til folk med panoramavinduer for ansigtet...

    SvarSlet
  7. Jeg hygge-griner over dit parmesan-tørklæde.... det er en fast joke her, siden min datter som 13 årig var med på "sight-seeing" på Christania og begejstret og højtlydt erklærede, at hun skulle have et parmesan-tørklæde. Det var forøvrigt samme år hun bad mig om at tage en mindre nedringet bluse på, da man kunne se min kvæler-gang

    SvarSlet