onsdag den 29. april 2009

Sgu er kun et fattigt ord.

Kender I det med gerne at ville bande af noget, men ligesom ikke ligge inde med en ed, der er stærk nok? Hvis man har, skal man dele, som min kammerat siger (godt nok om bryster, men alligevel. Moralen er god nok, synes jeg), så derfor lægger jeg nu mit nyeste yndlings-ukvemsudsagn ud til fri afbenyttelse:

Fandensatme.

Nye ord kan være svære at bruge korrekt og i rette sammenhæng, så blogsbjerg iler til undsætning med et helt tænkt eksempel på, hvor ordet ville come in handy:

Du holder ved et lyskryds på din cykel. Måske har du lige været til spinning? Måske er din puls stadig høj? Måske har du lige rigeligt med tøj på? Under alle omstændigheder har du det varmt. Det bliver grønt, og du begynder at køre, men da en pige overhaler indenom på den relativt smalle cykelsti, er du tvunget til at trække lidt ud. Bag dig kører en midaldrende dame, som tilsyneladende har fået til opgave at varsle Tyskens genkomst eller et voldsomt udbrud af svineinfluenza ved brug af sin ringeklokken alene. Manisk. Højt. Vedholdende. Og her er det så, at muligheden for at tage dit nye ord i anvendelse opstår: Når damen med fede ben, hjelm og refleksvest er HELT oppe på din bagagebærer, vender du dig om og hvæser: AJ!! Så slapper du FANDENSATME AF med den ringeklokke!!!”

Har I nogle gode ord, I går af med?

8 kommentarer:

  1. EDDERPETERPERKME er altid gangbar :-)

    SvarSlet
  2. Jeg tænker hård drengerøvsopbremsning med bremsespor og hele gøjemøget, så hun kunne få HELE bagenden af cyklen HELT op i ansigtet - evt. med hoftebrud til følge... Jamen, det har aldrig skadet nogen! Så lærer hun det vel til en anden gang...;)

    SvarSlet
  3. KRAFTEDDERSPARKME fungerer også vældig fint!
    KRAFTSTEJLME er der også ret meget vrede bag.
    ... men når alt kommer til alt, så er det bare sådan nogen ord der ikke gør sig godt på skrift - så kan man sidde og filosofere over hvordan det nogen sinde har givet mening og hvad det egentlig betyder. Så røg den læsedag!
    Go dag :o).

    SvarSlet
  4. jeg har ikke bedre ord men tænker, at også hende, der overhalede indenom burde have haft en voldsom krafted! huskede du, at give dem begge en ladning ??? de der smalle cykelstier er et HELVEDE, når folk uhæmmet bare SKAL frem .. så jo jeg har også brugt en del kraftudtryk - sandsynligvis på de samme strækninger som dig : - )
    - Mette

    SvarSlet
  5. FORSATANOGHELVEDE! Meget let at sige og intet er værre end helvedes flammer og dens faste beboer.

    SvarSlet
  6. Eller den overraskende milde og derfor netop mere udtryksfulde: Novra - selvfølgelig tilsat en tilfældig spydighed efter eget valg tilpasset situationen.

    PS: Miw... Skal det nødvendigvis være cyklens bagende hun skal have helt op i ansigtet? Jeg tænker: når nu dagens tænkte cyklist lige har indladt sig på spinning, hvad er så værst på en dejlig varm forårsdag a) dejligt kølende cykelstel omend hårdt materiale eller b) svedig varm bagdel omend blød (læs: spændstig naturligvis) - bremsesporene kan naturligvis høre til i både case a) og b)...

    SvarSlet
  7. Elsker kreativiteten med ordet, men endnu mere historien. Hold nu k... altså! Som at være der selv.

    SvarSlet
  8. Hanspeter-Jørgen Nielsen25. september 2009 kl. 11.20

    Skrevet i som det lyder:

    EDERMUGGEMANME
    SATANEDME
    KRAFTEDME

    "Det er EDERMUGGEMANME for dårligt!"
    "Det er SATANEDME for dårligt!"
    "Det er KRAFTEDME for dårligt!"

    "Nu skal du EDERMUGGEMANME få nogle på hovedet!"
    "Nu skal du SATANEDME få nogle på hovedet!"
    "Nu skal du KRAFTEDME få nogle på hovedet!"

    Det er sån man taler i nordsjælland (0;

    SvarSlet