tirsdag den 14. april 2009

”Jeg vil beskrive mig selv som grundig og vedholdende.”

Den der med, at brændte børn er afskyelige i ild? Ikke mig. Når det kommer til mænd, er jeg en dødbringende blanding af frygtløs og naiv. Jeg tror hver e-n-e-s-t-e gang på, at ham jeg står overfor vil mig det bedste, og jeg er ude af stand til at tage ved lære af mine erfaringer. Brandsår på alle 10 fingre? Det kan da ikke passe! Jeg prøver lige at hoppe HELT ind i bålet. Selvom det måske lyder uhensigtsmæssigt og masochistisk, så er det faktisk en indstilling, som jeg er sætter ret stor pris på. Bitterhed og kynisme er sygdomme, som jeg vil gøre meget for at undgå.

Derfor kom det lidt bag på mig, da jeg forleden fik datingmail, og faktisk diskvalificerede en mand, fordi han mindede mig for meget om finnen. Det var nyt. Og overraskende, fordi jeg, når jeg tænker på finnen, egentlig stadig synes, at det var en god tur, som endte på en ordentlig måde.

Det er klart, at man ser anderledes på hinanden, når man ikke længere er kærester, og jeg er sikker på, at hvis man ringede til mine gamle flammer, så kunne de lave en deprimerende lang liste over karaktertræk hos mig, som de ikke ligefrem elskede, da vi sås, og som de bagefter undrede sig over, at de kunne leve med.

Datingfyren sendte mig en mail på to sider – 2 sider! – om sig selv, og han skal ikke beskyldes for at lide af falsk beskedenhed. Hans opvækst, jobforløb, indstilling til politik og religion (jeg sagde det jo. To sider!), forhold til autoriteter, bevidsthed om egne stærke sider og syn på mænd og kvinder kunne være skrevet af finnen. Og jeg kunne bare lige mærke, at der har jeg været. Jeg har ikke lyst til at være sammen med en mand igen, der brænder så meget for sit job, at han (efter eget udsagn) isolerer sig i lange perioder. Jeg har ikke lyst til mere påbegyndt men u-afsluttet selvudvikling. Jeg er ikke klar til endnu en omgang velbegrundet egoisme, som kræver, at jeg retter ind og forstår.

Det hjalp så heller ikke, at han beskrev sig selv ”dyb, nogle vil endog mene ekstrem dyb”, kaldte sin ven for ’kammi’, beskrev hvordan han tilbragte sidste sommer i en Tipi (wtf?!) i Sverige og sluttede sin uendelige mail af med at skrive, at jeg meget gerne måtte skrive, hvis jeg ”havde spørgsmål eller gerne ville vide mere”. Jeg skrev en høflig mail tilbage og takkede nej til både kaffe og yderligere oplysninger. Resultat? Jeg har nu modtaget en ny mail med overskriften ”Der blev du lige endnu mere interessant.”…

(Ps: Kan vi lige tage en snak om, hvorfor fremmede mennesker slutter deres mails med ’knus’ eller ’knus og varme tanker’? Det begriber jeg simpelthen ikke. Vi kender jo ikke hinanden. Men ikke desto mindre får det mig stadig til at føle mig som en sekretær på 62, når jeg så skriver tilbage og slutter med ’Med venlig hilsen.’)

3 kommentarer:

  1. He he, velkommen til netdating Linda... Hold endelig fast i din barnetro, ellers bliver verden et kedeligt og gråt sted at være. Når det så er sagt, er der jo ingen grund til at starte noget op, du alligevel ikke kommer til at blive gla´ ve´- han kunne ligeså godt have 4 børn med 3 forskellige kvinder, være langturschauffør med 300 rejsedage om året, eller storpulsende kæderyger.. Det kan være at du møder en mand i virkeligheden, der har nogle issues du ikke vil bryde dig om, men som du vælger at arbejde med da du alligevel føler for ham, men du behøver vel ikke ligefrem at opsøge det. Det er jo fordelen ved netdating, at du kan sortere dødfødte projekter fra. Du kommer sikkert til at lære en masse om dig selv, og om mænd naturligvis, og du vil sikkert ind imellem blive forundret over dine tanker og reaktioner i denne forbindelse. Nyd nu bare turen indtil du sikkert møder din kommende ex.mand i din omgangskreds, i Irma, eller til firmafesten. Desillusioneret moi???
    Nå, jeg må videre i teksten, jeg er nemlig på vej til en date med en 73 årig kønskifteopereret "kvinde" med senil demens..
    Knuz, kramz og frække tanker

    SvarSlet
  2. Haha, tak for det indlæg!
    Du har inspireret mig til at skrive et indlæg om dengang jeg fik en datingmail fra en mand uden selvtillid som fortalte om forliste drømme, om at ville være croquis model og om hans liv som naturist.
    Han uderskrev med "kærlig hilsen".
    Jeg forstår det heller ikke.

    SvarSlet
  3. Var det hans første mail til dig? Altså - kom der to sider uopfordret? Jeg har folk mistænkt for at have den slags liggende forproduceret på harddisken - hele cv'et i en romantiseret form.

    "Online dating and why it fails...", nu efterforsket i (tvivlsom) amerikansk undersøgelse: http://www.livescience.com/health/070212_speed_date.html

    SvarSlet