tirsdag den 3. marts 2009

Kynisk? Moi?

Da jeg åbnede datingsiden her til aften, kunne jeg se en lille gul kuvert ligge og vente. Det viste sig at være en mail fra Fabio. (Instant name-crush.) Fabio bor i New York, og umiddelbart kunne man måske godt synes, at det er lige langt nok væk, men som Fabio så fint udtrykker det: 'After the airplane, that’s only a detail'. Han har læst min danske profil, og synes, at vi har ’a lot in common’. Og det er så sandt som det er skrevet. Fabios portugisiske profil oplyser, at han er en 1,73 meter høj brasiliansk katolik, der tjener 1,5 mill. om året og hader tatoveringer - hvilket jo nærmest gør ham til den mandlige udgave af mig. Hvad gør det så, at sproget ikke er en af de ting, vi har til fælles? Fabio toner beundringsværdigt rent flag fra starten, for selvom vi har næsten identiske profiler, så indrømmer han blankt, at han besluttede sig for at skrive til mig, fordi han synes, at jeg er ’very, very pretty’.

Hvis vores førstfødte bliver en pige, skal hun hedde Maria; opkaldt efter den hellige jomfru som fik dette mirakel til at ske.

4 kommentarer:

  1. Oi Fabio

    Obrigada pelo sua mail. Eu gosto de sua perfil tambem, e eu acho que agente vai mutio feliz no futuro. E possivel se voce pode mandar um mail pra mim com tudo os informaçãos a sua vida... Especial o assunto dinheiros, mas gostaria saber outra coisas, como o tamanho de seu paw...

    Abracos e beijinhos

    Linda


    Hej Linda
    Hermed en lille service fra en medblogger, jeg vil med glæde hjælpe dig, hvis du får lyst til at blære dig lidt på verdens smukkeste sprog;-)

    Ps. Han lyder sgu´ som et godt catch, så kan du ikke smide ham af hos mig, når du er færdig med ham... Hvem ved, måske kan min forbandede heteroseksualitet blive udfordret af 1,5 millioner grunde... Det er jo krisetider;-)

    Ps. Send IKKE den mail til ham, da du beder om at få indblik i hans finansielle situation samt størrelsen på hans, nå ja... du ved just the basic facts;-)

    Bem sorte e bons sonhos;-)(held og lykke og sov godt)

    Cosmo

    SvarSlet
  2. Det er da Ham. Den eneste ene. Mindre detaljer, det der med katolicismen... han skal nok lære at leve med, at det hellige vand ved indgangen til kirkerummet bliver grønt og syder, når du stikker poten i det for at slå korsets tegn, at lysene vil blafre og døbefonden koge.

    Jeg er sikker på, at hans mor vil elske dig. Især når jeg kommer på besøg.

    Møzzzer

    SvarSlet
  3. Tillykke!! Hvad andet kan man sige.. ;-)

    SvarSlet
  4. Det er da et nøk op fra niveauet med ja/nej/måske ?
    Vi kvinder er SÅ kritiske! Mændene får jo ikke en chance!

    *hjernedødt sukkersmil*

    SvarSlet