fredag den 6. marts 2009

Godt man ikke er hende.

Jeg kender en pige, der arbejder inden for fitnessbranchen. Hun er bl.a. tilknyttet et par forskellige afdelinger af den samme fitnesskæde. Hun har undervist i årevis, fordi hun elsker at bevæge sig, og fordi hun endelig har fundet en sport, hvor hun ikke er nødt til at slå inkompetente holdkammerater ihjel, får brysterne skudt i smadder af bolde, hun ikke kan gribe eller gør livredderne bekymrede, fordi hun svømmer så langsomt, at de tror, hun er druknet. Aerobic har vist sig at være hendes eneste sportslige kompetence. Til gengæld er hun dygtig. Måske fordi planlægning og afvikling af en aerobictime tilgodeser mennesker som hende, der bruger højre og venstre side af hjernen lige meget: Kreativt arbejde indenfor logiske rammer.

Hun har arbejdet hos flere forskellige kæder, men er endt hos den, som hun ideologisk set tror mest på. Det er benhård business, og derfor trækker det op hos hende, når en kæde f.eks. har en fastlagt politik om, hvordan de tager hånd om anorexipiger – og gør det uden at skilte med det, selvom det ville have været de lettest tjente reklamekroner ever.

I den ene afdeling har hun en chef, der er helt fantastisk. Han sender glade nyhedsmails rundt, lyser altid op i et kæmpesmil, når hans ansatte træder ind af døren, og han har forstået, at en værdsat medarbejder er en tilfreds medarbejder.

Den anden afdeling minder mest af alt om Sicilien, og har en chef, der regerer med uforudsigelighed og forveksler frygt med respekt. Denne chef elsker regler, og hun opfinder dem i takt med, at hun skal bruge dem. En ansat kan være i kridthuset den ene dag og jaget vildt den næste - uden påviselig grund. Går det godt, er det ’os’. Går det skidt er det ’jer’. Når chefen sender mails, er der røvfuld, hvis ikke de ansatte har svaret inden 20 sekunder. Hvis de ansatte skriver til chefen, skal de være glade, hvis hun gider melde tilbage overhovedet. Hun er så nærig med lønnen, at man skulle tro, den blev betalt af egen lomme, og hun er ikke bange for at skælde sine ansatte ud foran medlemmerne. Hun beder dem sætte tid af til evaluering og samtaler efter deres timer, for så, helt en passant, at brænde dem af, når hun møder dem på gangen, 5 minutter inden timen starter.

Omkring sig har hun af en stab, af de mest dedikerede medarbejdere i byen. Folk, som virkelig brænder for det de gør, og som derfor ser igennem fingrene med hendes uforskammede opførsel og manglende respekt for dem og deres tid. Hun har INGEN ide om, hvor stor en del af hendes center, der bæres oppe af mennesker, som hun tager for givet, samtidig med at hun pisser dem op og ned af ryggen

Jeg kender en pige, der arbejder inden for fitnessbranchen. Endnu.

6 kommentarer:

  1. Jeg ved lige præcis hvem det er du kender... Dårlig ledelse er desværre også et problem i en branche, hvor inspiration og motivation er livsnødvendigt.

    SvarSlet
  2. Jeg var skredet - evt. efter at have sikret mig at jeg ikke var den eneste ;o)

    Så kunne hun fanme stå der med alle sine talenter og råbe mod himlen hvor fantastisk hun er og hvor uretfærdig verden er mod hende!!

    SvarSlet
  3. Ku det ikke være rigtig sjovt at sende et link til bloggen? ;o)

    Gitte

    SvarSlet
  4. Uhh, SicilienChefen havde jeg i Esbjerg... i en helt anden branche, men her findes de altså også.
    Pjatte-fnise-lave-sjov det ene øjeblik for i det næste at angribe én fuldstændig ud af det blå. Med anklager der sjældent havde hold i den virkelighed vi andre har valgt at leve i.
    Min mave blev så skidt at jeg i en periode var indlagt - og blev dér klar over at det nok var tid til at fedte videre i den karrieremæssige tekst. Hvilket jeg så gjorde.
    Nogle gange kan jeg dog stadig vågne badet i sved efter at have drømt om et møgfald fra SicilienChef.

    SvarSlet
  5. ...og den dygtige pige skal vide, at fitnesskæden har flere afdelinger, hvor man i ledelsen ikke er så begejstret for Sicilien-lignende tilstande. Hvor medarbejderens indsats, gode kvalifikationer og gode instilling bliver højt værdsat. Hvor man meget godt ved lyset ikke bliver ved med at brænde af sig selv i en god instruktør - men at der skal masser af motivation ind, for at holde liv i flammen. Så mon ikke hun bare skulle banke på hvis lysten var der, eller hænge ud noget mere ved den søde chef? Kæden vil i hvertfald være MEGET træt af at miste en super medarbejder.

    Marianne

    SvarSlet
  6. ja jeg er helt enig med Marianne og jer andre... og "rygtet" siger, at det ikke kun er medarbejdere, hun ikke taler pænt til. Også levebrødet kunderne får en ikke så pæn tiltale, når noget "forkert" blir sagt (læs: når der forsigtigt stilles forslag eller oh skræk og ve kritiseres) - mon hun husker, at det er kunderne man lever af ??? og at der er grænser for, hvad de finder sig i?
    OG at man skal gøre noget for at holde på de RIGTIG DYGTIGE og af medlemmerne afholdte instruktører??
    - Mette

    SvarSlet