fredag den 13. marts 2009

Expecto patronus.

Teknik hader mig og det er rimelig gengældt. I hvert fald i opsættelse- og funktionsfasen. Ved nærmere eftertanke er det måske ikke så meget teknik, jeg hader, som det er brugsanvisninger. Jeg forstår dem ikke. Ligemeget hvor l-a-n-g-s-o-m-t jeg læser dem højt for mig selv, ender jeg altid med at spekulere over, om producenten ved en fejl er kommet til at lægge brugsanvisningen til en traktor eller en lysregulering ved. Knapperne hedder noget forkert. Jeg kan ikke finde de menuer, de taler om. Ikke engang billederne ligner.

Som konsekvens heraf er jeg holdt op med at læse dem. Jeg arbejder nu målrettet og fokuseret ud fra den videnskabeligt anerkendte metode, der hedder ’gæt’. Jeg starter med at skille apparatet ad, og samle det igen (-ish). Tænde og slukke det, og se, om programmet mon i et anfald af venlighed skulle have installeret sig selv. Hvis der er noget, man kan pille af, ryger det af. Jeg trykker med stigende irritationsintensitet på eventuelle knapper, til jeg ligner en manisk telegrafist på speed. Til sidst giver jeg op, ringer til nogen, der kunne vide noget om objektet og udstiller min ubegribelige dumhed. Som regel forbarmer de sig og fixer det for mig.

Ind imellem får jeg dog den mistanke, at min maskinpark forsøger at opdrage på mig. De sidste 2 måneder har jeg fået bebrejdende advarsler om lav blæk-stand, når jeg har forsøgt at printe, og i går havde jeg så ENDELIG husket at skrive ned, hvad printeren hed OG husket at tage sedlen med, så synes næsten at problemet var løst, da jeg i triumf hjembragte 2 x printerpatron.

Så nemt er det bare aldrig, vel? De tomme fucking blækpatroner blev ved med at befinde sig helt inde i hjørnet under 5 plastikplader, som ikke ville af, lige meget hvor hidsigt man hev. Tændsluktændsluktændsluk. Hjalp ikke. Pillede 3 udefinerbare dele af. Hjalp ikke. Vendte den om. Pillede strømmen fra. Kunne fandme næsten HØRE dem sidde derinde og fryde sig. Med strithår, blæk på fingrene og et sprogbrug der kunne have fået Jønke til at rødme, måtte jeg til sidst give mig og lede efter brugsanvisningen, som jeg i tidernes morgen har lagt et sted, som jeg på det tidspunkt har tænkt, var HELT oplagt. Fandt dem til mit køleskab, min pc og min hårtørrer (?!?), men har i skrivende stund stadig ikke lokaliseret printerens. Gik på nettet. Brugte 30 minutter på at lede efter noget, der kunne hjælpe. Intet. Med et mismodigt ’for satan..’ trykkede jeg en sidste gang på On – hvorefter de små møgkrapyl forlod deres hjørne, beredvilligt kørte frem og satte sig til rette midt i åbningen.

Jeg fatter det simpelthen ikke.

5 kommentarer:

  1. Kan... ikke... få... luft... af grin....

    SvarSlet
  2. Siger du dermed, at du har tre printerdele til salg? Ind på Stein Bagger auktionen med dem og du har til tre nye printere og du behøver aldrig spekulere over blækpatroner igen...

    SvarSlet
  3. AHAHAHAHHAHAHAAAAAAAAAAA
    Åh jeg ELSKER dig pusling :oD

    "I've wiped ALL the files? I've wiped the internet?... But I don't even have a modem!"

    SvarSlet
  4. Maskinpark? ;o)

    Gitte

    SvarSlet
  5. ja JEG føler med dig! HADER også brugsanvisninger og prøver mig frem uden - når det så ikke virker, så smugkigger jeg i brugsanvisningen (for så HAR jeg gjort det, inden jeg kalder på hjælp) - og så beder jeg husets teenager om hjælp.. Teenageren "forvandler sig" så til voksen-look-alike der opdragende siger "mor prøv nu SELV at læse brugsanvisningen - hvad vil du gøre, når jeg ikke bor her mere ??"" (RINGE efter dig for F!)... der kan i værste fald (når teenage-spøgelset RIGTIG ta´r ved hende) gå DAGE, før hun synes, jeg har stegt længe nok og SÅ hjælper... SUK....
    - Mette

    SvarSlet