mandag den 9. marts 2009

Billig Jean(s) is NOT my lover!

Når jeg lærer at trylle, vil jeg aldrig, aldrig, aldrig mere skulle ud og købe jeans. Jeg elsker nyt tøj, men jeg hader at shoppe, og jeg hader i særklasse at skulle shoppe jeans.

Hvem er de lede mennesker, der designer dem?? Mit bud er skinny gay people og vrede, anorektiske cokevrag, der med ondskabsfuld fryd deler den kvindelige race op i to: De fede med korte ben og de tynde med lange ben.

Til de af jer, der ikke har set mig, kan jeg oplyse at jeg har lange stænger, fødedygtige hofter og talje. Jeg kan derfor vælge imellem:

- Jeans, der ligner noget, som skrækslagent forsøger at undgå deres værste fjende: Mine sko.
- Jeans som bare mangler en hulahopring i livet og et par seler for at forvandle mig til Den Fede Klovn.
- Jeans, som ikke kan trækkes længere op end til knæene, hvilket giver en relativt aparte gangart.
- Jeans, designmæssigt inspireret af sugerør, hvilket får mig til at ligne en trekant på fødder.
- Baggy jeans. På mig? Not so baggy. Ligner en, der har født, men stadig går i ventetøj.

Når man ikke kan tage mere, kan man slæbe sin ydmygede budding af en krop ud af butikken til lyden af tusind par jeans, der hænger OVERALT og griner triumferende.

Er vi ikke nok enige om, at det er dem, der er noget i vejen med?

9 kommentarer:

  1. Så enig. Jeg har korte ben med meget fødedygtige hofter (har jo proppet en bette dreng ud) og finder jeg noget anstændigt der ikke flasher min ladeport af en røv for meget, så skal der kraftsejlme lægges 12!! cm op på jeans med de korteste skridtlængde.

    Samme problem med omvendte proportioner. SÅK!!

    SvarSlet
  2. Det Klejs sagde!!

    Vi har hermed modbevist din påstand om at der bliver lavet jeans til fede mennesker med korte ben - det gør der ikke!
    Og hvorfor skal de jeans man trods alt KAN være i gabe 6-7 cm i ryggen?
    Så lav dog jeans til os der har en røv!! (hvæste hun arrigt)

    SvarSlet
  3. Jo. Fandme så(!!) er vi enige.

    SvarSlet
  4. Jeans... Det Forjættede Land... de strammer om maven og gaber i lænden, flaprer på ydersiden af lårene , sprækker henover måsen og skal lægges 20 cm op.

    Skrid, lortejeans.

    SvarSlet
  5. Det hjælper ikke at være hobbit med "alderspræg" omkring navlen og spinninglår. Så der mangler altså også jeans i str. korte ben med bare lidt vidde i lårene som samtidig er lavtaljet. Men det er hele 3 ting på en gang og jeans er ikke tyskproducerede, så heller ingen kinderæg der!

    SvarSlet
  6. Vi er MEGET enige om, at det jeans'ne der er noget i vejen med.. Kunne nikke genkendende til skræmmende meget..

    SvarSlet
  7. Vil lige indvende, at de af os, der er totalt fladrøvede altså også har problemer med at finde jeans, der passer! Tror det er et kronisk problem. Jeans er lavet efter nogle mål, der bare ikke matcher nogen som helst..!

    SvarSlet
  8. hahaha .... lidt rart at vide, man ikke er den eneste der har den kamp i prøverummet

    SvarSlet