fredag den 6. februar 2009

I’m too old for this shit.

Det kunne have været overskriften på et indlæg om nattelivet i Århus. Det er det så ikke. Tværtimod faktisk. Det er fredag aften, og mens andre normale mennesker ser X-Faktor eller slynger mojitos i ansigtet, sidder jeg på et 12 m2 stort værelse på en højskole så langt ude på landet, at selv kragerne har givet op.

Da jeg kørte kursus sidste gang, var jeg indkvarteret på Hotel med prinsesseseng, bar og tv. Jeg for vild, da jeg forsøgte at finde vejen ud af brusenichen. Morgenmaden var en buffet på størrelse med min lejlighed og der var på magisk vis fremtryllet rene kæmpehåndklæder hver gang, jeg vendte mig om. LIGE mig.

Nu sidder jeg så i en 70 cm bred junoseng, som jeg med 200% sikkerhed falder ud af mindst en gang i løbet af natten (der skal IKKE grines! Gør faktisk ondt!). Jeg kan nyde synet af et slattent rullegardin, der klamrer sig til skinnen i den ene side og har givet op i den anden, samt en fotokopi, der fortæller mig, at Tape og tegnestifter kun må benyttes på opslagstavle og plakatlister! Da jeg efter at have været i bad på gangen, Roskildestyle, sneg mig tilbage, nødtøftigt dækket af mit håndklæde, mødte jeg mine naboer, og jeg kan se, at det er et spørgsmål om timer, før der enten er gøgl eller guitar i fri dressur.

Må jeg ikke godt komme hjem? Jeg lover at opføre mig ordenligt.

(Og så tror jeg vist nok, at jeg liiiige husker at læse det med småt i kontakten næste gang!)

3 kommentarer:

  1. HVOR er du?? Jeg kommer med det samme og henter dig hjem!!
    Du får ikke lov at tage på de kurser der mere med mindre jeg har godkendt forhold og deltagere :o)

    SvarSlet
  2. Synes bare snart du skal komme hjem og slappe af i stedet for :o)

    Gitte

    SvarSlet
  3. Hehe.. man bliver hurtigt vant til gode forhold! Det kender jeg kun alt for godt. Tsk tsk.

    Er lidt upraktisk når man deltager i mange kurser/rejser, der har en del forskellige sponsorer og arrangører, og derfor MEGET forskellige standarder... man kan godt blive slemt overrasket.

    SvarSlet