tirsdag den 27. januar 2009

Tirsdag d. 27.01.

Dagen hvor jeg:

* Har haft titelsangen til Baywatch i hovedet hele dagen. Hvorfor? I have NO idea.

* Kom i tanke om, at jeg som barn var hysterisk angst over hul i væggen på badeværelset. Over badekaret, hvor kæden til bundproppen skulle have siddet fast, var der et lille hul i fliserne, hvori der boede noget meget ondt. Det hed Pizza. (De kaldte, Dr. Freud?)

* Havde alt muligt andet i hovedet og distræt vadede lige ind i en kæmpe flok duer, der naturligt nok blev forskrækkede og lettede i alle retninger. Regner med at min puls falder til normal igen i løbet af en uges tid.

* Måtte sætte mig på mine hænder for ikke at kvæle ham, der imiterede Irriterende Fyr I Fly fra nikotinsprayreklame. I 7 timer. Overvejede til sidst om sprayen også hjælper, hvis man ikke ryger? Eventuelt kunne man bare bruge den som stump våben og SLÅ!SLÅ!SLÅ! til han holdte sin KÆFT!!

* Nu er så træt, at mit ansigt føles solskoldet. Orker ikke engang at hidse mig ordentlig op over, at jeg i går sad og kiggede stift på Post Danmark varevogn udenfor mit vindue, som bare holdte der i 5 minutter og derefter kørte sin vej. Nu kan jeg hente min pakke på posthuset. Er der ikke nok nogen, der er friske nok til at gå moderat amok på mine vegne? Kan næsten ikke bære, at de får den gratis.

* Forsøger at tage ved lære og derfor med min mors stemme beordrer mig selv til at lukke døren til cyber for i dag.

Godnat Pamela og Hasselhoff. Hvor end I er.

4 kommentarer:

  1. Hjælper dig gerne med at få sangen ud af hovedet: "Hvem var din ven dér"...

    Gitte

    SvarSlet
  2. ja jeg er bare glad for, at du ikke begyndte at nynne den til træning i går.. så slap vi andre da for at få den i hovedet! Mht. Post Danmark: havde vi ikke aftalt de skulle på listen ? har "nogen" glemt at videreformidle det ? for magen til INKOMPETENE DOVNE fjolser skal man da lede længe efter!!
    - mette

    SvarSlet
  3. husk at bidrage til lortepostdanmark.blogspot.com

    SvarSlet
  4. Læs Steven Kings "It" - på dansk "Det Onde". Så vil du aldrig mere være angst for dit eget nærmiljø.
    Eller også vil du altid være det...

    SvarSlet