fredag den 30. januar 2009

You like me! You really like me!

Pyt med at dagen startede med, at jeg gik ind i en lukket dør. Pyt med at ugen har været som den har. For prøv at se, hvad jeg har fået:
Jeg har fået den af The City Girl med følgende begrundelse:

"Der er en, som jeg synes skiller sig mere ud end andre. Jeg griner med hende og jeg græder med hende, og så har hun en fantastisk sarkastisk og ironisk pen. And the winner is………. Linda fra Blogsbjerg!"

Jeg elsker ord, og jeg skriver, fordi jeg ikke kan lade være. Når andre mennesker løser Sudoku, laver perleplader og ser TV, blogger jeg. Det giver mig ro i hovedet, gør mig glad og giver et ind imellem tiltrængt perspektiv på tingene, fordi jeg er nødt til at forholde mig lidt mere objektivt til min historie, når jeg vælger at dele den. Det er en stor del af mit liv, jeg vælger offentliggøre, men man kan ikke udtrykke sig kreativt uden samtidig at blotte sig. Derfor betyder det mere, end I lige tror, når I giver udtryk for, at I kan lide, hvad jeg skriver.

Så:

Tak til City Girl for den fine pris.
Tak til alle jer, der læser med, lægger kommentarer og hiver mig i ærmet, når I møder mig.
Tak til Post Danmark og Århus Kommune for at presse grænsen for min tålmodighed til det yderste. Raseri er benzin på det kreative bål.
Tak til mænd, sådan helt generelt.

Og endelig:

Tak til hele holdet, der leverer historierne. I ved, hvem I er...

10 kommentarer:

  1. TILLYKKE med din velfortjente pris! Og jeg NYDER virkelig også at læse med - grine og græde! du skriver skønt - hvis jeg ikk allerede har fået sagt det nok nede i "legestuen"
    - Mette

    SvarSlet
  2. Tillykke! Det er velfortjent :)

    Og velbekomme...

    SvarSlet
  3. Jeg synes også, du rocker! Der er meget få læseværdige blogs derude...

    SvarSlet
  4. Behøver jeg sige andet, end at blogsbjerg er min internet- startside? Tillykke med prisen! Jeg at sikker på, at det ikke bliver den sidste du får. Må der følge flotte statuetter med!

    SvarSlet
  5. jeg kan også ret godt lide det du skriver og måden du gør det på.

    jeg kommenterer bare ikke så meget, for det meste er sagt, men jeg læser og smiler.

    SvarSlet
  6. I like you! I really like you! og må jeg her tilføje et "a lot!"
    Der er ikke nogen som dig, der kan kickstarte min dag med et latterbrøl. Det fede er at du er morsom på en ikke-overdrevet måde - altså dine morsomheder falder dig naturligt og ikke stand-upper-agtig-nu-skal-jeg-jo-osse-få-dem-til-at-grine...
    Jeg håber du forstår for jeg orker ikke forklare - har også haft lorte-uge. Skal vi være enige om vi dropper uge 5 næste år??

    SvarSlet
  7. I er simpelthen så søde alle sammen. Tak!!

    SvarSlet
  8. Den mest fortjente award :-) Knus

    SvarSlet
  9. Ingen har fortjent den mere end du - du er en stjerne:-)Dine ord giver stof til eftertanke, vækker glæde, latter og trækker de store smil frem. Mange aha-oplevelser. Beundring.
    Tillykke:-)

    Knus
    Anne

    SvarSlet