tirsdag den 20. januar 2009

Hvis du forstår sådan en lille én.

Er det mig eller er alle mænd begyndt at blinke i tide og utide, når man taler med dem? Jeg bliver sindssyg af, at alle samtaler ledsages af kronisk sammentrækning af hele den ene side af ansigtet. Hvorfor gør de det?? Tror de, at det virker opstemmende? Har de kollektivt en nerve i klemme i øjenlåget? Er der en mystisk øjensygdom i omløb, der primært rammer mænd 30+?

Særligt irriterende bliver det, når det ledsages af kæk version af Uncle-Sam-Wants YOU!-pegningen.

Just don't do it, man.

1 kommentar: