lørdag den 3. januar 2009

Fugle-update.

Efter at have været fange i mit eget hjem med behov for våben og ørepropper, er der nu SÅ stille i min baggård, at det er decideret mistænkeligt. Når jeg kigger ud, sidder der bare 3 forkølede F16 fly måger på tagryggen overfor. Der er ikke en lyd at høre. Kan det passe? Var der bare tale om en flok teenagefugle, der trak et spor af hærg efter sig på deres vej sydover? Et af naturens luner? Har det noget at gøre med indlandsisens forsvinden eller det ekstra sekund, vi skulle lægge til i onsdags for at få tiden til at passe? Var det 08-fugle? Eksploderede de onsdag aften i en sky af næb og fjer, da klokken slog 24? Eller sidder Charlie i virkeligheden på lur i træer og underjordiske tunneler og venter på, at heksen genåbner sit køkkenvindue og forlader sit hjem?

1 kommentar:

  1. Hvis problemet opstår igen må du gerne låne mit luftgevær;-)

    SvarSlet