lørdag den 10. januar 2009

DU SKAL IK' KALDE MIG TÆNDSTIKBEN!!

Jeg ved ikke, hvordan det er lykkes mig at overse, at der er startet en ny omgang X-Faktor. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at det er fordi, jeg kun ser smalle, eksperimenterende DR2 programmer, læser Informationen og generelt er hævet over underholdingsmæssige tomme kalorier. Det er desværre ikke tilfældet. Når det står værst til, er jeg en af dem, der sms-stemmer. (Èn gang! (to) Og KUN fordi Robert Hansen dansede så pænt.)

Under alle omstændigheder missede jeg første afsnit, så stor var spændingen, da jeg i går skulle se andet afsnit, som tilmed var fra Århus.



Jeg er ikke sikker på, at jeg kan holde ud at se det. Det kommer i hvert fald til at tage det meste af en uge at rette mine tæer ud igen. Jeg er all for at gå efter sine drømme, og vi har alle læst historierne om de undertippede slidere, der endte med at være dem, der grinede både sidst og højest – men vil folk ikke godt være rare at gro en selvkritik?? Og dem, der VIRKELIG er sølle; dem får jeg decideret ondt i maven af at se. Et problem, som kamerafolk og redigeringscrew tilsyneladende ikke lider af. Vi får lov at staklernes spage, stammende og angstsvedende pip i introen, i sammenklip, under deres optræden, i flere sammenklip og vi får lov at se dem, når de sammensunkne slæber deres handikappede legemer og knuste drømme derfra. Når jeg ser den slags, kan jeg ikke lide mig selv.

Intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget. Simon og Co. fik i går foræret materiale til 5 nye sæsoner med Ronald og Bugge:
Hvor fanden kom den sidste fra?! Og hvad ER der med dem?? Er de udviklingshæmmede? Alko-børn? På stoffer?

Jeg er stadig bange for dem.

5 kommentarer:

  1. Prøliåhørher... De må da være købt til det? Hva?... Det er hvad jeg vælger at tro - alt andet virker for sært!
    De er jo nærmest alien-agtige... jeg er osse bange for dem...
    Næste gang ryger de måske videre - bare for sjov *smiley-der-kigger-sig-angst-over-skulderen*

    SvarSlet
  2. Det kunne faktisk også være dem, der er inde i brødrende fra Oasis? Det ville forklare en del.

    SvarSlet
  3. hahaha - genkender også den der fornemmelse af at være år-2009-krybdyrhjerne-tilskuer, i middelalderen udlevet ved bytorvets gabestok! Bortset fra at nu går folk frivilligt i gabestokken.... kan ikke lade være med at nævne mit blog-indlæg "X factors stoneface mad twins" her - jeg lagde sgu også mærke til dem :)

    SvarSlet
  4. Så det ikke, men ud fra billedet tilføjer hun da en tiltrængt form for aggressiv sex-appeal. Hele natten har jeg spekuleret på, hvordan hun ser ud under den frække, røde uldsag.

    Ja, jeg kom tilbage. Din blog er som hvedeøl. Selvom man fortryder at have indtaget visse indlæg, får man altid lyst til flere få dage efter.

    SvarSlet