mandag den 15. december 2008

Måske er han idømt samfundstjeneste?

Jeg ved godt, at man ikke bare kan fremtrylle et nyt job, hvis man er træt af det man har, men når man begynder at ligne et før-billede fra en anger management reklame, så synes jeg måske, at tiden er kommet til at begynde at læse job annoncer.

Når man som lærer begynder at brøle sine svar, snappe af eleverne, når de spørger om noget, indlede alle sætninger med enten dybe suk eller ”Neeeej!” og i det hele taget opføre sig som en, der kun ved opbydelse af AL sin viljestyrke kan afholde sig fra at lægge hænderne om halsen på eleverne og klemme til, så der være noget andet derude, som man kan finde større glæde ved. Og gøre mindre skade med.

1 kommentar: