tirsdag den 16. december 2008

DANMARK RAMT AF VOLDSOMT JORDSKÆLV!!!

Jeg vågnede ikke engang. Er skuffet. Endelig lidt drama, og så opdager jeg det ikke.

Nu synes jeg så også, at DK vejr- og klimamæssigt er drengen i klassen, der altid skal overdrive weekendens scoringer. DANMARK LUKKET PGA SNESTORM!! betyder 4 forkølede snefnug i Vendsyssel. STORM!! betyder let modvind på udvalgte cykelstier i Esbjerg. HEDEBØLGE!!! er de få gange, hvor man kan skifte sin langærmede trøje ud med en t-shirt uden at køre med langt lys hele dagen *teknisk-skole-smiley*, og når der meldes om ISSLAG!!! kan man – hvis man leder længe nok – finde 4 vandpytter, der er frosset til.

De eneste, der hopper på den hver gang, er DSB.

3 kommentarer:

  1. Jeg blev vækket af skabslåger der klaprede. Det varede lidt før jeg accepterede at det var et jordskælv. Jeg troede i første omgang at det var et lokalt fænomem.

    SvarSlet
  2. DSB hopper på hvad som helst. selv idag aflyste de tog. og det var selvom at jordskælvet forlængst var over. nu vil jeg ikke hænge DSB ud..... eller jo det vil jeg faktisk! få så de skide tog til at køre til tiden eller køb nogle nye ( ikke fra Italy!). personlig ville jeg vælge noget tysk og vil de så ikke lige tag et glas neutella med til mig, tak!

    SvarSlet
  3. hahahaha - noget skal vejrGUDERNE på DR og TV2 jo beskæftige sig med. Husker adskillige morsomme vejrindslag, hvor journalisten rapporterer fra "orkanens øje", mens de lokale tusser forbi kameraet og egentligt tager alt roligt !

    SvarSlet