mandag den 3. november 2008

I LOVE it!

Hvor er det heldigt, at vi på dage som i dag har Ole Henriksen. Hvis ikke det havde været for ham, havde min mandag indtil videre taget sig således ud:

* En lortesituation, som jeg absolut ufrivilligt er havnet midt i, og som intet har med mig at gøre, er kulmineret med, at jeg er blevet uvenner med en veninde.
* Jeg har overtråd en regel på arbejde, jeg ikke vidste eksisterede. Fik ikke ligefrem fik en medalje af chefen – og præsterede i samme ombæring at stille en kollega dårligere.
* Ringede igen igen igen igen til lægen for at få svar på nogle prøver, som er blevet væk og forsinkede af hundrede omgange. Blev udsat for 10 minutters båndsløjfe af ”Save the best for last” for så at få at vide, at svarene var kommet – men at sekretæren ikke forstod, hvad der stod. Ring igen. Suk.
* Endelig kom i Ikea efter dims, som jeg har manglet i 6 måneder. Dimseafdelingen lukket pga. ombygning.

Men takket være den lille mand med det store smil, ser den i stedet sådan her ud:

* Jeg er glad for at opdage, at jeg følger mit hjerte og gør, hvad jeg oprigtigt mener, er det rigtige at gøre – også selvom jeg ved, at det får ubehagelige konsekvenser.
* Jeg har lært min arbejdsplads bedre at kende, og har nu mulighed for at undgå at lave samme fejl igen *ånder på glorien og pudser den*
* Jeg får audiens hos snedronningen in persona og får således mulighed for høfligt at foreslå, at de skifter det 8 – otte – år gamle, slidte kassettebånd med pausemusik ud.
* Jeg har en undskyldning for at tage i Ikea igen – hvor de er begyndt at pynte op til jul…

(- men derfor må det alligevel godt snart blive tirsdag.)

2 kommentarer:

  1. Stemmer også for tirsdag snart, for der skal vi hygge!! :-)
    - og så er der da vist en opsamling eller to der skal snakkes igennem!

    SvarSlet