fredag den 17. oktober 2008

Kom så piger, kom så drenge...

Jeg har syet. Jeg har sgu syet. Iturevet foer i en taske OG en defekt handske OG en knap, der forsøgte at undvige. Kinder-syning. Hele 3 ting.

For at forstå præcist hvor stort det er, må man vide, at jeg håndarbejdsmæssigt er at sammenligne med musen fra Askepot, der sutter på tråden, lukker det ene øje for omhyggeligt at tage sigte - og derefter stikker hele armen igennem nåleøjet.

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg har en mistanke om, at mit arbejde ikke ville gå igennem syn, men jeg har stadig to hele øjne (tak til de nye briller som nu har bevist deres eksistensberettigelse) og jeg bløder (næsten) ikke.

Jeg har syet. Sgu.

2 kommentarer:

  1. *applaus*
    og tak fordi jeg nu må synge den der sang med musestemme igen... HELE dagen.

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet