tirsdag den 9. september 2008

Top 5

- over meget vigtige regler, som det tilsyneladende ikke er alle, der har hørt om.

1) Vægtskiver skal sættes på stangen, så den største skive er inderst.
Ud over at det er pænest sådan, vejer vægtene heller ikke det, de skal, hvis de er sat på hulter til bulter.

2) Man må ikke tage sokker på som det første, når man har været i bad.
Bar røv og ankelsokker er så grimt at det fysisk føles forkert. Også hvis man bare ser andre gøre det.

3) Man nifler først og bader bagefter. Ikke omvendt.
Det står i hygiejneloven. Tjek selv.

4) Knapperne i dynebetrækket skal være ved fødderne.
Alle ved, at det er direkte farligt, hvis dynen vender, så knapperne er ved hagen. Fordi det er det bare.

5) Radioen skal skrues ned eller slukkes, når man parkerer.
Kræver lidt forsigtighed at parkere, og bilen kører beviseligt mere vildt, hvis den har musik at gøre det til.

2 kommentarer:

  1. 6.Der skal skrues NED for musikken når man forlader bilen - hvis man er sådan én der deler den med andre!! Gir da anledning til et mindre slagtilfælde, akut tinitus og tourette lignende udbrud når man sætter nøglen i tændingen og blir blæst omkuld af P3 eller andet godt....

    SvarSlet
  2. Det med vægtskiverne er altså også noget rod at se på når de ikke kommer på stangen i størrelses orden! NÅ! Og når man vælger at tage strømper på som det første, så er det skide svært at blive taget seriøst hvis man skal skælde ud :-)

    Gitte

    SvarSlet