tirsdag den 15. juli 2008

Top 5

over forbruger-uvenlig frugt:

1) Kokosnødder. Skal man fandme ville for at nå ind til!

2) Bananer. Smag og facon i top, men der kunne godt være lagt lidt mere omtanke i emballagen, som diskvalificerer denne ellers udmærkede frugt til tasketransport.

3) Ananas. Elsker smagen, men... Man kan sende folk til månen, men man kan ikke konstruere en model, der ikke efterlader én med tovlignende trævler mellem ALLE tænder?

4) Kirsebær. Ok at sidde tilbage med restprodukt, når man har konsumeret et stykke frugt, men ualmindeligt svært at slippe tjekket og ladylike af med sten i munden.

5) Stikkelsbær. Virker ikke gennemtænkt at lave bær med kropsbehåring.

5 kommentarer:

  1. Har løsningen til 2´eren. www.banana guard.com

    SvarSlet
  2. Det glæder mig at se at du også går ind for genmodificerede fødevarer.

    SvarSlet
  3. Vedr. punkt 3, så skal ananas spises med kniv og gaffel - så undgår man trevler mellem tænderne. Og som ekstra bonus får man ikke fedtede fingre:-)
    Gitte

    SvarSlet
  4. www.bananaguard.com ?
    Come ÅÅÅRN - mine kolleger ville ALDRIG tro på at noget SÅ dildo-agtigt i virkeligheden kun lå i min taske for at passe på en banan... Det svarer jo til de postordre-reklamer der påstår at deres massage-apparater er beregnet til ømme skuldre og nakke... Tss...

    SvarSlet
  5. Må jeg anbefale slik istedet for frugt. Slik virker ofte mere gennemtænkt i konstruktionen!

    SvarSlet