fredag den 25. juli 2008

Meta-blogger.

I går snakkede jeg med én, som havde set en tv-udsendelse om blogging, og hvor begrebet blev kaldt Internettets svar på reality-tv. En amerikaner, der var klog på noget med IT og kommunikation, var bekymret for, om vi stopper vores åndelige udvikling, fordi vi i dag tilegner os ny viden fra amatører, som i princippet ikke kan noget, andet end at fange vores opmærksomhed.

Jeg synes, at sammenligningen af realitytv og blogging er spot-on. Muligheden for at følge med i andres liv, på områder som vi normalt ikke har adgang til, er fuldstændig den samme, om end man på bloggen selv er herre over redigering og censurering. Jeg tror stadig, at mange af os har til gode at forstå, hvor stor betydning det kan få, at vi lægger vores tanker og holdninger til skue, hvor kommende arbejdsgivere, gamle kærester og andet godtfolk kan følge med. For mit eget vedkommende har bloggen udelukkende medført positive ting – tror jeg. For jeg finder formentlig aldrig ud af det, hvis nogen har valgt mig fra pga. min blog.

Jeg tror, at vores behov for at læse/se med i andres dagbøger, er opstået fordi alting i dag er blevet udpræget individualiseret. Vi har fået så mange muligheder for at påvirke og indrette vores eget liv i vores egen rytme, at vi er blevet asynkrone. Vi er ikke længere en del af en klan, der følger samme tidsskema, som vi selv gør. Mulighed for tilrettelæggelse af egen arbejdstid, hjemmearbejdspladser, træning efter telefonboksmodellen, hvor man passer sin egen km2; alt sammen noget, der giver mulighed for at gøre hvad vi vil, når vi vil – men som også betyder, at vi kun er sammen med de samme mennesker i meget korte intervaller af gangen. Det er nemt nok at være høflig og nystrøget i to timer af gangen, men det giver et temmelig kunstigt billede af de fleste.

Individet definerer sig selv ud fra flokken: Det giver ingen mening at snakke om, om man er genert, klog eller høj, hvis ikke der er nogen at sammenligne sig med. Netop denne spejling, tror jeg skaber behovet for blogs og realityshows. Det handler egentlig ikke så meget om at se, hvem der ender på værelse med hvem, eller at læse, hvor galt en bytur kan gå. Jeg tror bare, at vi har brug for at se, at andre også somme tider er både grimme, stive, intrigante og i tvivl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar