tirsdag den 29. juli 2008

blogsbjerg anmelder:

Har været inde og se Batman. Havde egentlig på forhånd tænkt, at jeg ikke helt vidste, hvorfor jeg gerne ville se den. Jeg bliver altid skuffet over superhelte-film. Har set Spiderman, 3 af de tidligere Batmanfilm og et par stykker mere i samme kaliber, og jeg har hver gang syntes, at handlingen var tynd tynd tynd. Producenten gerne vil have det hele med, både kærlighed, special effects og moralske dilemmaer, og resultatet bliver en spinkel, utroværdig historie uden dybde overhovedet. Men med gode billeder, dog.

Jeg elskede The Dark Knight. Fantastiske skuespillere (elsker Morgan Freeman!), helt rigtig vægtning af, hvor meget de forskellige personer skulle fylde i historien, flotte billeder og troværdighed overfor genren ved at lade nogle af De Gode dø. Heath Ledger er fortvivlende god som Jokeren. Fandme godt nok spild af talent, at han er tjekket ud.



2 kommentarer:

  1. Der findes kun tre Batman film, før Dark Knight: Tim Burton's Batman, Batman Returns og Batman Begins.

    Desværre er dette faktum umuligt at tampe ind i kvinders hoveder, når George Clooney (*shudder*) og Val Kilmer (*shuddershudder*) tilsyneladende har vist sig i Batmankostume i andre unævnelige film.

    Dark Knight var sej, men ingen tvivl om at det bedste, der kunne ske for Heath Ledgers karriere var, at han tog billetten. Så kan folk sjovt nok ikke få armene ned.

    SvarSlet
  2. - omend man ikke har så fandens meget at bruge en karriere til, når man er død...

    SvarSlet