fredag den 6. juni 2008

Top 5

over ord, det ville klæde folk at gøre sig mere umage med udtalen af:

1: Kam Frææs. (Creme Fraiche)
Sødt, når man er 4 og har rottehaler. Ellers bare moderat irriterende.

2: Sjosialdemokraterne. (Socialdemokraterne)
Særlig omhu påkrævet, hvis man lider af forhøjet vandstand i munden.

3: Bedler. (Billeder)
Det. Hedder. Det. IKKE!

4: Projektere. (Projicere)
Tror ikke, at psykologiens store mestre har tænkt det så konkret, at vi skal bruge tekniske hjælpemidler, når vi overfører egen usikkerhed og andet mentalsnask på hinanden.

5: Lanciere. (Lancere)
Om end det ville være spændende at se et firma danse et nyt produkt på markedet.

(Om jeg er bitter over at være på arbejde i 40 grader varm bygning, mens alle andre har fri og er ved stranden (svin!)? Nej, hvorfor spørger du om det?)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar