lørdag den 1. marts 2008

Mon Robert Hansen kigger forbi?

Så er man hjemme igen efter teknikworkshop i mavedans, som blev afviklet i skøjtehallen. (Intet emmer nemlig mere af sensualitet og østens mystik end is i en offentlig betonhal.) Vi havde snakket lidt om, hvad for noget tøj, vi skulle stille i, men problemet løste sig selv, da jeg om lørdagen underviser fra 12-13, og workshoppen startede kl 13. Derfor: Træningstøj.

Kom blæsende ind af døren 13.10, og kunne med det samme se, at vi var ualmindelig sløjt kørende, dresswise. De andre var tøj- og hårmæssigt tydeligt inspirerede af The Kelly Family, og havde derudover alle sammen en fiks lille paliet/guldmønt-ting bundet om livet. Der stod vi så, med stramme hestehaler, Nike og Peak Performance. Skyndte os at vise vores gode vilje ved straks at smide både sko og strømper. Fik et lånesjal hver, og således afklædte og palietekviperede, var vi klar til start.

"Hvor længe har I danset mavedans? Ok, slet ikke? Andre typer af dans? Nej? Nå, men I prøver bare at hænge på." Og det gjorde vi så. Jeg vil sige det sådan: Det var godt, vi var to. Meget, meget svært at tage konceptet alvorligt, når man hele tiden bliver viklet ind i sine egne arme, ikke kan få sine knæ (for fanden i satan, hvor svært kan det VÆRE?!!?) til at stå stille, når man laver ottetaller med hoften, og hver gang, man skal afslutte en bevægelse i den øverste del af brystet, kommer til at lave et *fnys!*, fordi man skal spænde de øverste mavemuskler hårdt og pludseligt.

"Prøv at holde øje med jer selv i spejlet. Lækre, flydende bevægelser." Hvor? Når jeg kiggede i spejlet, så jeg 2 x lykrabeklædt hestehale med viskestykke om røven, og ansigtet fuldstændig krøllet sammen i koncentration. Men skægt; det var det! Og vi bidrog jo også til den gode stemning ved at få de andre til at se sindsygt øvede ud.

Næste gang vi skal svinge hofterne (og ikke knæene...), bliver forhåbentlig til sommer, hvor man kan komme på en uges intensiv dansetræningslejr. Hvis det bliver til noget, skal jeg ud og have mit eget sjal. Pink, tænker jeg. Med masser af guldmønter, som laver helt fantastisk lyd, når man laver en shimmy. Ja ja. Er skam ved at være nede med fagsproget. Tror sgu, at jeg er gået hen og blevet vild med dans.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar