lørdag den 16. februar 2008

Der er så meget, kvinder misforstår.

Risikoen for at få sagt noget forkert vokser proportionalt med antallet af ord, der kommer ud af munden. Jeg er således sikret permanent opholdstilladelse i Højrisikozonen, og har somme tider overvejet, om jeg skulle søge ansættelse ved Institut For Feberredninger. Kan i hvert fald prale af mange års erfaring på lige netop dette område.


Derfor kommer det som et kærkomment afbræk, når det for en gang skyld er andre, der har fået den forkerte tunge skruet i munden. Faktisk så meget, at det stadig er sjovt, selvom der er mig, det går ud over.


Var for nyligt ude og spise med Heksen På Kvisten og et par af drengene. God mad, vin og en skønsom blanding af sladder og samtale. Alt ånder fred, indtil vi kommer til at snakke om en pige, vi alle kender, som er meget, meget tynd. Drengene får lige tørret det værste savl af snuden, inden de henrykt udbryder, at ”hun har en fantastisk krop!” Heksen og jeg må have set lige undrende ud (pågældende pige er bygget som en 13-årig dreng), for den ene af vores to helte skynder sig at tilføje: ”Ja, altså, hvis man er til tynde piger. I er også lækre! I er jo bare frodige.”




Undskyld, hvad!?! Lad mig hjælpe dig. Gyldendals Røde Ordbog, Dansk – Kvindsk: Frodig = Fed. Vores ven kigger appellerende på den anden XY’er i selskabet, som - helt bogstaveligt - synker 10 cm ned i stolen og med øjnene i bordet mumler: ”Den der må du selv redde dig ud af, mand!”


Måske er det Heksen og jeg der, når vi optræder sammen, får det bedste frem i mænd? Da vi dobbeltdatede Kongen og Kammertjeneren, fik vi også ros. ”Det er fedt at være ude med nogle piger, der kan spise noget!” Jeg er glad for, at vi er forbi den alder, hvor det ved lov var påbudt, at når piger spiste sammen, skulle vi, så snart sidste mundfuld var sunket, finde pisken frem, og prygle os selv. Højt. ”PUUUH! Hvor jeg mæt!” ”Jeg er fed!” ”Jeg skal ALDRIG have noget at spise mere!” Det var ret plagsomt, og det savner jeg hverken at gøre eller høre på. Men når man nogensinde en alder, hvor det ligefrem er rart at blive rost for at kunne æde igennem? Jeg tror det næppe. Det udfordrer fornemmelsen af at være fiks og feminin lige rigeligt. Lidt ligesom når man efter en spinningtime får følgende kommentar fra tydeligt imponeret mandlig nabospinner: ”Du er godt nok en af de piger, der kan svede igennem, hva?”


Men det er en fornøjelse at se mænds ansigtsudtryk skifte fra 'Rosende Alfahan' over 'Hvad Gik Galt??' til 'Pull Back!! Pull Back!!' Og det er skægt at se udsagn imploderer og efterlade afsenderen med afsvedet hår og sod i ansigtet andre steder end i spejlet. Heldigvis er det svært at blive ordentlig sur, når man godt kan høre, at fornærmelsen egentlig var tænkt som en kompliment.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar