tirsdag den 1. januar 2008

Top 5

- over tanker, der meldte sig d. 1. januar:

1) Hvordan er det menneskeligt muligt at være så tørstig, at jeg nærmest hallucinerer, når jeg igår drak, hvad der svarer til Brabrandsøens samlede indhold i champagne?

2) Hvor kommer alt det glimmer fra?? Glimmer + alabastfarvet ansigt = marmorkuglen Linda.

3) Hvem fanden er de lycra-uniformerede psykopater, der (den 1. januar, for crying out loud!) absolut skal jogge rundt i hele byen og stresse os andre?!

4) Hvornår ringer Burger King til mig, og spørger, hvordan de kan blive en verdensomspændende kæde med succes, så jeg kan forklare dem, at det er et spørgsmål om at skifte den kønsløse salatmayonaise ud med noget ordenligt fritte-snask?

5) Hvor er "Lodret Tekstning" på Subtitles-menuen? Faktisk skidesvært at læse vandret, når man ligger ned.

3 kommentarer:

  1. Hey...
    Fint nyt look :-)
    Hørte du dronningens tale igår?? Hun sagde "og nu skal vi sige farvel til 2006!!!" Tekstningen forsøgte at skjule fejlen ved at skrive 2007 - men hun sagde det, 2006!!
    Det an hun altså godt glemme ikk?? Vi gør det sgu ikke igen - det der med 2007. Nu har vi taget hul på 2008 (med manér hos dig lyder det til) og der bliver vi, for nogen har aftalt det blir godt :-)
    Tænk hun sagde det...

    SvarSlet
  2. Ja, den var godt nok slem, den der! Og nice try med tekstning, men vi hørte det, ja vi gjorde. Og jeg er bag dig. Ingen ommere her. 2008 er kommet for at blive.

    SvarSlet
  3. Super flot nyt design. Allerede tegn på kreative og positive forandringer i det nye år. 2008 skal nok blive et fantastisk år, Linda - det lover jeg!

    Godt nytår søde!

    SvarSlet