tirsdag den 8. januar 2008

Kundeservice? Jeg må le!

Er kundeservice ved at være et udrydningstruet begreb, eller er det mig, der ikke får det bedste frem i folk? Da jeg var ung (sagde Tollundmandens lillesøster), lærte vi, at kunden altid har ret, og at det handler om at sælge noget, hvis du vil blive ved med at have et job. Hvis man blev spurgt om en vares placering, gik man med h-e-l-t hen til hylden, for "der skal 20 tilfredse kunder til at opveje én utilfreds". Det lader ikke til, at de butiksansatte i idag er hæmmede af samme servicekodeks.

Forleden skulle jeg købe nyt træningsgear. Gik ind i forretning, fandt lidt forskelligt og slog kloen i en ekspedient: "Jeg mangler et bælte til mine træningsbukser. Er det her spænde stærkt nok til - " (og her ville jeg så være fortsat med at forklare, at pågældende buks giver sig omkring to numre, når jeg træner, og at jeg utrolig gerne vil være fri for at undervise med mågen baskende frit nederst på ryggen. Nåede jeg ikke. Blev afbrudt af børnearbejder:) "Alllsåååå... Det tror jeg ik... Det ville jeg i hvert fald aldrig selv bruge det til. Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvad du træner....? (udtalt i skeptisk tone med underteksten "dit fede, gamle læs"). "Nå ok. Men hvad så med den her trøje - har I den i en medium?" "Allllsåååå... Ik hvis ik den hænger deroppe." "Nej, ok, fint nok. Så skal jeg bare have de her to ting. Vi har en samarbejdsaftale, så er det noget med, at vi får procenter?" "Alllsååå... Ik på trøjen. Det er Skiwear. Du får 10 % på bæltet." "Ok? Jeg troede, at det var 30%?" "Allsåå.. Nej, det er kun på Fitnesswear. Bæltet er Sportswear." Super. "Jeg vil stadig bare gerne have de her to." "Haaaaaaj Claus! Kommer du der med nye varer? Zuuper! Skal du have en underskrift?" "Ok, hvis du er færdig med at bruge mit personalekort, så tager jeg det lige igen." "Forretningens-Navn, det' Pinille? Ja? Det ved jeg ik. Alllsåå, så skal du komme herned. Selv tak. Haaaj!" "Jeg.Vil.Gerne.Bare.Have.Den.På.Beløbet." (og ud herfra, inden din IQ tager min med sig i faldet!!) "Jeg ska lige se noget bevis på, at du er ansat hos vores samarbejdspartner?" Det må være meget svært at finde gode folk idag, når en pige som hende stadig har arbejde.

Det er heller ikke længe siden, jeg var i hos Mac i Magasin. Jeg skulle have en øjenskygge til en gave. Jeg blev ekspederet af en pige, der virkede fascineret over det sjove ekko, hun hørte inde i hovedet, hver gang hun blinkede med øjnene. Da det åbenbart er hverdagskost, at luskede kunder forsøger at svindle sig til at bytte brugte øjenskygger, skal disse puttes i poser, som skal klipses sammen 4 steder. Herefter vikles det øverste stykke 3 gange rundt om selve øjenskyggen, inden man så klæber et kæmpe, ubrydeligt klistermærke på. Vores veninde ved kassen valgte at sætte det på oversiden. Som i: Der hvor man kan se farven. Hvilket jo for helvede ikke er særlig smart, når man skal beslutte sig for, om man kan lide den, eller den skal byttes. Da jeg sagde: "Øhm.. Nu kan hun jo altså ikke se, hvordan den ser ud?" vendte hun øjne. Ikke diskret, men på epilepsi-øjenæblerne-180-grader-rundt-stilen. Lige op i hovedet af mig. Hvorefter hun med et tungt suk klippede mesterværket op, og (provokerende) langsomt startede forfra.

Det er ikke kun live, den er gal. Jeg er blevet ringet op af Sylvia fra Gallup. Da jeg selv har siddet som phoner, deltager jeg somme tider i undersøgelserne, og ellers afviser jeg dem pænt og høfligt. Da Sylvia var phoner nr 3 på to uger, som "gerne ville stjæle 10 minutter af min tid", takkede jeg pænt nej. Da hun spurgte, om de måtte ringe tilbage, gentog jeg mit nej-tak. Hvorefter følgende guldkorn vælter ud af mit telefonrør: "Det synes jeg er virkelig mærkelig opførsel! Du er blevet udvalgt til at deltage i en undersøgelse, og så vil du ikke engang bruge ti minutter?!" Øhhmm ... What?! Hvad havde hun regnet med at få ud af det?? At jeg ville udbryde: "Aj, du har ret. Undskyld. My bad. Ring endelig igen." Øgle.

Det er selvfølgelig betryggende at vide, at der findes et erhverv, man kan søge job i, hvis man en dag bliver træt af at stryge sin pæne personlighed, inden man går på arbejde.

2 kommentarer:

  1. Jeg ved hvor Pinille arbejder! Jeg ved liiige præcis hvem hun er...

    Jeg er bange for at det er en generel tendens. Der er nemlig også lige den med ski-butikken i en landsdækkende kæde, der ikke vil bytte uden bon. Selvom der er byttemærke på gaven.
    Og den med ekspedienten, der ikke må lave en bestemt slags kaffe, fordi han ikke er uddannet til det (han ved godt hvordan det skal gøres). Eget initiativ og kundeservice efterlyses.
    Vi kunne eventuelt bede Rasmus fra Fitness.dk om at undervise alle de umulige medarbejdere?

    SvarSlet
  2. Hej Linda. Håber at du har det godt :)

    Lidt af det samme som du skriver:

    http://borsen.dk/finans/nyhed/123435/

    Niels

    SvarSlet