torsdag den 27. december 2007

What's your definition of dirty, baby?

Jeg er tilbøjelig til at være enig med Groucho Marx i hans påstand om, at sex er kommet for at blive. Men selvom alle ved, at alle har det, så er det alligevel somme tider nogle underligt tyndbenede samtaler, vi har om det. Der kan selvfølgelig være grænser for, hvor meget man gider vide om sine veninder (og ikke mindst deres kærester..), men man skal kende hinanden ret godt, før der kommer detaljer på bordet. Måske hænger det sammen med, at man kun har sig selv og sin egen track record at sammenligne med. Der er vel ingen, der har lyst til at fremstå som hverken snerpet eller overdrevet frisk. Derfor bliver det tit ved skrækhistorier, man har hørt om andre. Måske for - uden at udlevere sig selv - at få bekræftet, at den grænse man har, er relativt normal.

Og der er mange gode historier at tage af. Der var ham, som scorede en tilfældig aften udenbys. Som godt nok undrede sig over, at hun havde latexlagen på, og også spekulerede på, hvorfor hun hev en kæde med kugler op af skuffen og deponerede dem i ham, en af gangen, et meget privat sted, mens de var igang. Han fik svaret på begge spørgsmål, da hun, lige på toppen, trak til og skabte undertryk. Et rimeligt spørgsmål undervejs ville have været "Undskyld, men hvad fanden laver du?!", men tilsyneladende sidder ens grænser i tøjet, og når først det er røget, så tror jeg faktisk, at det er meget almindeligt, at man forsøger at spille med.

Vi har i omgangskredsen snakket om, at det værste må være, hvis man finder en kæreste, man er glad for, som efter et år smider en fantasi på bordet, som man bare synes er klam. Én ting er at møde en fyr, som allerede første aften løfter sløret for, at han synes det ville være super med et golden shower, mens han rusker sit oppustelige får. Accio tøj, lumos og spektral transferens. Væk. Men hvis nu det er en, man virkelig er glad for? Kommer det ikke til at påvirke ens syn på ham, sådan helt genrelt?

Det er måske derfor, at det kræver lidt mod at flashe en fantasi eller forsøge at indfri én, man tror, at partneren har. Venindes generte veninde tog mod til sig og overraskede kæresten på 'velkommen hjem, skat'-måden i nyt, småt, rødt lingeri. Hans kommentar: "Rød er godt nok ikke lige din farve, hva?" Eller min veninde, som midt i et one-night stand blev udsat for et stripnummer så avanceret, at fyren endte med at blive viklet ind og sidde fast i sit eget bælte. Svært at komme overbevisende igen som erfaren førsteelsker ovenpå dén.

Der er signalværdi i mange ting. Jeg læste igår, at man kan købe dildoer formet som delfiner og hestehoveder (virker pludselig knap så truende at skulle finde et hestehoved i sin seng). Hvordan skulle man kunne hive sådan en frem, uden at han kommer til at grine?? Og tror, at han er endt i sengen med Sussi fra 4B. Er der ikke sådan lidt My Little Pony over at åbne skuffen, og der ligger Svipper og Penny?

Det må sgu da være svært, hvis man har en eller anden bizar tilbøjelighed i sengen. Man ved jo formentlig godt selv, hvis det er lidt uldent i kanten og selvom der idag er klubber og selvhjælpsgrupper til alt, må det da være træls, hvis man ikke kan få lov at gøre det, man helst vil, med den man holder mest af. Men når det er sagt, så har vi bare alle sammen vores grænser et sted. Ligemeget hvor meget jeg holdte af min kommende mand, så ville jeg fx aldrig indvillige i at blive niflet på. Jeg synes, at det må være klamt (!) og fornedrende. Og jeg vil utrolig gerne være fri for at skulle sove i seng, hvor den våde plet måler 1 x 1 meter.

2 kommentarer:

  1. Fik så totalt flash back til den aften for snart mange år siden hvor netop dette emne blev vældigt diskuteret i takt med at sjusserne blev hældt ned :-)
    Kan du huske det?? Det var f..... sjovt - også de 5 min vi ku holde F Eskild ud da vi endelig kom ind - puha...

    SvarSlet