søndag den 30. september 2007

Hej. Jeg hedder Linda.

Jeg er sukkernarkoman, og jeg junker endnu. Der er tale om et blandingsmisbrug. Kage. Slik. Is. You name it. Hvis det består af simple kulhydrater, har jeg taget det. Når jeg forsøger at trappe ned, ser jeg slikposer og bagerforretninger alle steder. Jeg skifter gladeligt alle dagens hovedmåltider ud med Haribo. Eller Katjes. Eller Malaco. Eller Pinghvin.

I perioder formår jeg at holde stand. Jeg gentager for mig selv: "Just say no! Just say no!". Det er dyrt, og tilsyneladende er der i snydekoder i omløb; Kulhydraterne går fra munden, uden om fordøjelsen og direkte ned på min røv. Jeg ved, at når jeg har fixet, breder der sig først en fornemmelse af veltilpashed og fred, men derefter rastløshed og samvittighedsbaseret uro, og jeg lover mig selv, at det var sidste gang.

Lige nu sidder jeg med metadon-isen Isis. For den nye misbruger kan jeg fortælle, at det er is til diabetespatienter. Hold nu kæft, hvor det smager skidt! Syntetisk, mandelessensagtigt og konsistensen er helt forkert. Men det er is. Og når man forsøger at blive clean, er det bedre end ingenting. Er der ikke nok nogle forskere, der vil forbarme sig og opfinde et plaster til mig og min slags? Please? Vink vanen farvel med Sugatinell.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar