tirsdag den 1. september 2015

Fremtiden kommer - flygt!

I går var jeg i Fakta og handle. Mens jeg gik rundt med vognen, kom jeg forbi et par midaldrende herrer, der stod og snakkede. De kan sagtens have været atomfysikere eller overlæger, men hvis jeg må springe en tur på fordoms karussellen, lignede de mere et par håndværkere, der læste lidt for meget EB, og hellere ville have en øl end vin til maden. 

Da Fakta flytter rundt på sine varer på nærmest daglig basis, så det er umuligt at tilpasse sin indkøbsseddel til ruten, endte jeg med at komme forbi dem et par gange. Jeg kunne forstå, at vi ikke var så begejstrede for “de skide polakker”, der sneg sig ind som tyve i natten og flåede arbejdet ud af hænderne på gode, kansasklædte, dansktalende arbejdsfolk.

Jeg er ud af en familie af håndværkere, så jeg er sådan set ikke i tvivl om, at det ER et reelt problem for hele industrien, at arbejdskraften østfra er så billig, at det næsten ikke kan betale sig at lade være med at bruge den. Og jeg er også bekendt med, at lige så mange dygtige folk, man kan rekruttere derovrefra - lige så mange happy-go-lucky, we-don’t-need-no-education-typer følger der også med, med det resultat, at arbejdet ofte bliver billigt i første omgang, men til gengæld bliver så elendigt udført, at det i sidste ende bliver dyrere pga. alle de ommere, man må bekoste på det. 

Men. 

Jeg havde sådan lyst til at sige til dem, at vi alle sammen er en del af problemet. For vi kan ikke få tingene billigt nok. Specialbutikkerne lukker på stribe, og vi brokker os over, at vi, den ene søndag i kvartalet, hvor vi lige havde tænkt, at vi ville have friskbagte, økologiske speltboller, ikke kan finde en bager at købe dem hos - men hvis vi skal købe en blender, er vi på pricerunner hurtigere, end du kan nå at sige “Kina”. Hvis vi kan spare 100 kr. ved at købe et par sko over nettet, har det været en god dag. Vi stod i Fakta, ffs, for vi køber alle dagligvarerne i discountbutikkerne, så vi kan nøjes med at købe den gode vin og det fine kød i Irma. Vi gør det ALLE sammen. Og i begyndelsen var det jo sådan set fair nok, at toppen måske lige blev skåret af avancen hos de lidt for grådige forretningstyper, men efterhånden er det ren survival of the fittest i stort set alle brancher, for hvor man før som forretningsdrivende kunne sælge en vare billigt, fordi man så hev fortjenesten hjem på nogle af de andre varergrupper, vil vi som forbrugere have det hele billigst, alle steder, hele tiden.

Og det er der jo ingen, der kan leve af, og stadig holde niveauet. Der skal skæres et sted.

I tirsdags blev der fyret en rædselsvækkende høj procentdel af mine kolleger af netop denne grund. Opgaverne går i udbud og dem, der tilbyder den billigste tolketime løber med puljen. De døve brugere kommer til at skifte tolke midt i et uddannelsesforløb, med al den tabte know how, der er konsekvensen af dét, mens tolkene bliver tvungne nomader, der må skifte job hver andet år - med alle de hårde konsekvenser for den enkelte, der følger med. For der uddannes samtidig nye tolke hvert eneste år, hvilket gør konkurrencen hård, og muligheden for at presse lønnen og forholdene hos de folk, man ansætter næsten *lidt* for oplagt.

Vi kan alle sammen se det i vores eget lille hjørne af verden; hvor uhensigtsmæssigt det er, at det eneste sammenligningsparameter på stort set alt er prisen, men det er som om, vi ikke kan få hovedet op over overforbruget længe nok til at se, at vi alle sammen bidrager til, at det sker. 

torsdag den 27. august 2015

Når læger fraråder, at man kysser sine børn på munden:



Licens og gode blogs, opfølgning:

Endnu en update:

Pernille har i kommentarfeltet foreslået, at de af jer, der er på listen, og som har tid og lyst, i kommentarfeltet til dette indlæg smider et par links til indlæg, der betyder noget særligt for jer, eller som siger noget om jer og jeres blogs. På den måde skulle det gerne blive nemmere for nye læsere at hoppe på. Det gode forslag er hermed givet videre:)

Update:

Så er der tilføjet en widget til Bloglovin', der er sat svar-funktion under hver enkelt kommentar, og med den funktion er automatisk fulgt muligheden for at blive underrettet ved nye kommentarer. Tak for hjælpen og for input:-*

I har mange fine kvaliteter, men noget af det bedste ved jer er, at man kan regne med jer. Tak for hjælpen! Jeg er helt på røven over hvor mange anbefalinger, I har smidt i kommentarfeltet, og jeg ELSKER, at der er så mange af dem, jeg aldrig har hørt om.

Som tak for indsatsen har jeg nederst i dette indlæg lavet en liste med links til samtlige af de blogs, I har foreslået, både her, på IG og på FB. Så burde efterårets underholdning være på plads. Jeg bruger den næste måneds tid på at læse dem alle, og smider dem, der fanger mig, på blogrullen. 

(For god ordens skyld: Der er nogen af de foreslåede, der allerede er på, men jeg forestiller mig, at det måske er fordi I læser blogposter på mobilen, hvor man ikke kan se blogrollen, at I har foreslået dem.)

Ud over de mange forslag, er der også kommet lidt ekstra spørgsmål og kommentarer. I den forbindelse vil jeg gerne sige mange tusind tak for de roser, der blev smidt i min retning. Jeg har blogget i 2000 år, men jeg bliver altid så glad, når I fortæller mig, at I kan lide det, jeg skriver. Så af hjertet tak, og et smækkys til jer.

En enkelt har derudover også skrevet, at en god blog for hende, er en, hvor der er dialog med bloggeren. Jeg kunne ikke være mere enig; det er dødssygt at kommentere gang på gang, når der aldrig bliver svaret. Jeg har ikke været ret flink til det, ganske enkelt fordi tiden er den knappe ressource i den her fabrikshal, men det står øverst på min “hvordan vil jeg gerne gøre min blog til et federe sted at komme i fremtiden”-liste. (I den forbindelse irriterer det mig i øvrigt vanvittigt, at jeg ikke på computerversionen af bloggen kan få “svar”-funktionen under hver kommentar til at fungere. Er der nogen, der ved, hvordan man gør det i blogspot? Jeg har det i mobilversionen, men det tager for meget tid og strøm at sidde og prikke et ordenligt svar på telefonen.)

Der er også en, der har spurgt, om man kan abonnere på kommentarer. Øhm..pas? Nogen af mine fellowbloggere, der ved, om man kan vælge den funktion til et sted i opsætningen?

Og endelig er det blevet efterspurgt at få bloggen på bloglovin. Det er en af de ting, som det simpelthen er for pinligt at indrømme, at man aldrig har sat sig ind i, hvad er, så det er selvfølglig ikke tilfældet. *Ahem* (Jeg har nu fundet en nugget, og får det gjort snarest. Skal nok lige give et heads up, når den er på.)

Men nok snak. Hermed listen over alt det dejlige læsestof, vi skal kaste os over på de mørke, kolde efterårsaftener.

Enjoy.

cathrinefrier.dk
sortpahvidt.bloggersdelight.dk
deppeandthelostsock.com
provinsmor.dk
skalotte.dk
mensviventer-igen.blogspot.dk

(Jeg har tjekket alle links, og de burde virke. 4 af de anbefalinger, I har smidt, er døde links, så det er derfor, de ikke er med:))

mandag den 24. august 2015

Licens og gode blogs er noget, vi giver til hinanden.

Idag havde jeg tænkt, at I skulle lidt på banen. Jeg har ryddet op i listen over blogs, jeg læser med på ovre i højre side af billedet, og har fjernet de blogs, der ikke længere er i brug. Og så blev den sgu pludselig lidt kort.

Så. Jeg skal have fundet nogen flere blogs at læse med på, og det ville være dejligt, hvis I havde lyst til at hjælpe lidt med dét. 

I den forbindelse kom jeg til at tænke på, hvad I - ja, dig - lige præcis *dig* - synes, gør en blog god? Vi er ikke ude i den store fiskeriekspedition, hvor jeg gerne vil aes på håret og forsikres om, at jeg er god nok, men de fleste af jer læser jo ikke kun med her, men følger med på mange forskellige blogs, og jeg er oprigtigt nysgerrig efter, hvad det er, der får jer til at blive hængende rundt omkring?

Jeg kan starte med at skrive, hvad der fanger og fastholder mig.

Sproget skal være godt. Hvis der er for meget sgu med k, må jeg med skam melde, at det prikker mig så meget i øjet, at det fjerner fokus fra indholdet. Jeg kan også godt lide, at persongalleriet er virkeligt, forstået på den måde, at de personer, der blogges om, ikke udstyret med øgenavne. Det betyder intet, at manden nogle gange omtales som ‘den bedre halvdel’ eller ‘gemalen’, og har man lyst til at anonymisere sine børn, og bare referere til dem med et forbogstav eller lignende, er det helt fint med mig, men jeg ryger af, hvis alle statisterne udstyres med aliaser som “Sukkermåsen” og “Spunken”. Ikke på grund af aliaserne, men fordi det på mig virker det lidt distancerende, og jeg bliver vist kun revet rigtigt med af de blogs, hvor mennesket bag tør blotte sig og lukke læserne ind. Emnet betyder ikke så meget for mig, bare der er lidt variation; hvis sproget er godt, kan jeg sådan set godt blive grebet af en blog om mad eller modelflyvere. Jeg er også ligeglad med reklamer og konkurrencer, men synes det er rart, når man i starten af et indlæg får at vide, hvis det er det, der er tale om. Helt lavpraktisk fungerer det også bedst for mig, at indlægget loader på siden af én gang, og ikke bare er en overskrift, som man så skal klikke sig ind på for at læse mere. Det er ikke en dealbreaker, men hvis du spørger mig, hvad jeg foretrækker, er det the one click wonders.

Og endelig synes jeg, at de blogs, jeg følger, har en god respekt for deres læsere. Der bliver skrevet i øjenhøjde, og udgangspunktet er, at vi er venlige, intelligente mennesker med gode intentioner. Der er masser af mennesker, der gerne vil provokeres af det, de læser; dem er jeg ikke en af, og derfor lister jeg også af igen, hvis jeg gang på gang får dikteret, hvad jeg som læser må tænke, gøre og skrive på bloggen.

Men nu er det jeres tur. Hvis I har tid og lyst, ville jeg sætte meget stor pris på en kommentar, hvor I anbefaler en god blog eller tre, og skriver så lidt eller meget, som I gider om, hvad der i jeres øjne gør en blog til en god blog. 


På forhånd tak:-*

torsdag den 20. august 2015

Hver gang Inger Støjberg åbner munden:


(Bare lige i tilfælde af, at nogen tror, at der kun skal giffes fra nu af: Det er ikke tilfældet. Jeg kan slet ikke lade være med at skrive, men jeg savner at pippe lidt oftere, end jeg har tid til lige nu. Mange af jer følger med på IG, så det føles som snyd at dobbeltposte mine billeder derindefra, og da jeg selv elsker gif-blogs, tester jeg lige, hvordan jeg føler de fungerer her på bloggen.)

onsdag den 19. august 2015

Når Frida efter 2 timers indædt kamp er *LIGE* ved at falde i søvn - og Hjem-Is bilen drejer om hjørnet...


tirsdag den 18. august 2015

En fremmed er blot en ven, du endnu ikke har mødt.

I morgen starter jeg i min anden mødregruppe. Jeg har bedt om at få 2 mødregrupper tildelt, så jeg kan vælge den, jeg synes bedst om. 

Nej. Jeg har sgu da ej. Hvor streng tror I, jeg er?

Nej, men som trofaste læsere med langtidshukommelsen i orden måske kan huske, så har jeg siden vi flyttede herned for snart 4 år siden (wtf!?) forsøgt at bygge noget mere netværk op. Overraskende nok står netværk ikke stand by i 16 år og venter på, at man flytter tilbage, så det er von vorne, som de siger sydpå. Jeg har drukket urimelig meget kaffe, fordi jeg har stalket alle, jeg kender, der har bare perifær tilknytning til Esbjerg, og udbedt mig navne på fjerne kusiner og gamle skolekammerater, og så har jeg ellers vennedatet i vildskab. Men. Der er det ved det, at når man uden nogen form for anledning, forsøger at møve sig ind i en vennekreds, så glemmer folk sgu lidt, at man skal inviteres med. 90 % af dem, jeg har mødt, har været SUPER søde, og meget “ej, men I skal da holde Sankt Hans med os!”-agtige - men de glemmer os. (Råbte hun fra sin plads på korset.) Jeg er ikke bange for at være opsøgende, men det bliver ikke ved med at være fedt at være den, der ringer og inviterer sig selv. Ikke mindst fordi man risikerer at snuble i noget socialt kodeks, hvor dét, at folk ikke ringer tilbage, betyder lidt det samme, som hvis arbejdsgiveren ikke ringer tilbage til dig efter den i dit hoved ellers vellykkede jobsamtale. 

Da jeg arbejder alene det meste af tiden, og hver dag kommer nye steder, er det ikke på arbejdspladsen, de nye venskaber skal findes. I fitnessverdenen er min begrænsning, at de mennesker, der bruger meget tid sådanne steder ofte ikke har små børn - hvilket unægteligt giver lidt udfordringer ift. det praktiske, fordi jeg ikke har mulighed for at sidde og hælde fadøl i ansigtet til poetry slam onsdag aften på Torvet.

Jeg har fået masser af hej-venner, hvilket faktisk gør meget godt for fornemmelsen af at være reelt bosiddende i en by og ikke bare på besøg. Kontrasten til Aarhus, når jeg i starten var ude og handle, var ENORM. Deroppe tog det altid 34 år at komme igennem Føtex, fordi jeg mødte så mange søde mennesker, jeg lige skulle sludre med, mens jeg hernede kunne købe ind 5 uger før jeg stødte på bare én, jeg kunne hilse på uden at virke sær. Derfor er det rigtig rart at møde nogen, jeg genkender - og som også genkender mig.

Så. Jeg tænkte: Nye mødregrupper = alle er nye, ingen kender hinanden i forvejen. Det kunne give præcis noget af det, jeg savner: Nogen at drikke en kop kaffe med en onsdag eftermiddag, eller nogen at mødes med på legepladsen.

Den første mødregruppe har været igang i et par uger nu, og det tegner godt. Det er søde piger, og jeg tror, der ligger god humor derinde et sted, når vi lige når lidt mere under huden på hinanden. (Her bliver jeg nødt til at ignorere, at de 3 af dem har børn, der efter eget udsagn “sover så meget, at jeg faktisk bliver lidt bekymret over det”.) Vi er allesammen andengangsfødende og ligner vist demografisk set sådan nogenlunde hinanden. (Minder lige om, at jeg bor i ghettoen, så man kunne godt være kommet i gruppe med Malou Stella og hendes jævnaldrende veninder.)

Den næste gruppe indeholder en del 3. gangsfødende. Det er jeg lidt spændt på, for det tænker jeg umiddelbart kunne være rigtig godt. Dels er der større sandsynlighed for, at vi er jævnaldrende (jeg er alderspræsident i den første gruppe) og dels tror jeg, at de måske sidder med en følelse, der er lidt tættere på den, jeg har, end 2. gangsmødrene gør: At der hele tiden er et barn mere, end man har hænder til. For det gør fandme nogen gange så ondt i hjertet, at det truer med at knække, og selvom man messer “det er IKKE synd for børn at få søskende, tværtimod, det er IKKE synd for børn at få søskende, tværtimod” for sig selv, så er det alligevel en proces, der tager noget tid at lande i. Og hvor dem i den nuværende mødregruppe har stor glæde af at sende den ældste med far, så man “kun” selv står med babyen, så må 3. gangsmødrene nødvendigvis opleve lidt af det samme, som jeg står i. Håber jeg. (Ej, det lyder forkert, men I ved, hvad jeg mener.) 

I morgen kl. 10 går det ned, og det må gerne blive godt.